én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Verdens længste bustur og et opkald fra Stanley Cup-matchvinderen

Annonce

På fredag går starten på Metal Final 4 i Aalborg, hvor SønderjyskE skal forsvare pokaltitlen. Mads Eller ser frem til turneringen, som han har gode minder om.

– Det var en fed turnering sidste år. Vi var afsted på en god tur, hvor vi boede på hotel og var meget sammen. Det var som om, at vi rykkede tættere sammen i bussen. Og ud fra det sammenhold voksede det bare med troen på, at vi kunne udrette noget stort, forklarer Mads Eller.

Først blev Rungsted besejret efter et drama i semifinalen, og i finalen gik det ud over lokalrivalerne Esbjerg Energy, som blev nedlagt 4-2. Og så kunne sejrsfesten gå i gang.

– Det var en fantastisk fest. Jeg tror det var historiens længste bustur fra Aalborg til Vojens. Bussen stoppede vist 20 gange, fordi folk skulle ud og tisse. Der blev skrålet højt hele vejen hjem, og på min telefon har jeg mange sjove videoer, som dukkede op som minder på årsdagen, siger han.

Ishockeyens ypperste trofæ, Stanley Cup i NHL, blev som første dansker vunder af Lars Eller, som scorede det afgørende mål tilbage i finalen 2018. Mads’ storebror ringede midt i festen og ønskede tillykke med pokaltitlen.

– Midt i det hele ringede min bror på Facetime og ønskede tillykke til hele bussen. Jeg fik vist drillet ham med, at nu kunne han se, hvordan man festede efter at have vundet et rigtigt trofæ. Det var ren skæg og ballade, forklarer Mads Eller med et smil.

Mange havde travlt med at gøre SønderjyskE til underdogs sidste år blandt de fire hold, men som bekendt gik SønderjyskE hele vejen og vandt pokalen.

– Vi skal ikke tænke så meget over, at hvad andre tænker og gør. Vi skal ligesom sidste år bare have fokus på os selv. Mentaliteten skal nulstilles, og så skal den have fuld skrue, siger Eller.

Nu er der fans på lægterne, og det gør ikke forventningerne til oplevelsen mindre. Der forventes op mod 300 sønderjyder på plads. De andre klubber sender med sikkerhed også mange til Aalborg, der som altid har et talstærkt hjemmepublikum.

– Det bliver megafedt. Tilskuerne og stemningen hører jo ligesom med til Final 4 med en masse tilskuere fra nærmest hele landet. Det bliver lidt som slutspilstemning bare kogt ned på to dage, siger Eller.

SønderjyskE spiller fredag kl. 17.00 mod Herning Blue Fox. Den anden semifinale spilles mellem værterne Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks. Finalen spilles lørdag samme sted.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke