én landsdel
ét sammenhold

Annonce

SønderjyskE sejrede igen i fort Frøs Arena

Annonce

Den gode stime af resultater på hjemmebane blev udbygget, da Rungsted Seier Capital blev besejret 3-1 i søndagens kamp.

I fredags tabte SønderjyskE skuffende 3-4 i Rødovre, men den plet blev vasket væk på hjemmebane i dag. Rungsted blev nedkæmpet i en kamp, hvor det til tider bølgede meget frem og tilbage. Masser af tempo og fight gav tilskuerne en intens oplevelse.

Første periode var nærmest indianerhockey, mens der kom mere struktur i anden periode. En velspillende Nicolaj Henriksen i SønderjyskE-målet var under to minutter fra at holde nullet. Han gik glip af sit shutout, da gæsterne med målmanden ude og i powerplay kom på tavlen. SønderjyskE-backen Nicolai Bryhnisveen ofrede sig ellers og blokerede et skud, men pucken hoppede uheldigt ud til en Rungsted-spiller, der kunne score. Tættere på kom gæsterne heldigvis ikke.

Inden da havde Nikolaj Krag, Valdemar Ahlberg og Charlie Combs sørget for målene. Alle tre mål efter hurtige omstillinger. Især det sidste sat ind af Combs fortjener ekstra opmærksomhed. Amerikaneren var kommet lidt langt mod højre for målet, men smart tog han staven mellem benene og fik den sorte skive løftet ind over Rungsted-målmanden.

Med sejren blev dusinet også fuldt. I alle 12 hjemmekampe denne sæson har SønderjyskE hentet point, og blot Odense Bulldogs har vundet en kamp i Frøs Arena, og det i overtiden. Netop Odense er modstanderen fredag 16. december kl. 19.00 i Frøs Arena. Søndag 18. december kl. 15.00 er der også hjemmekamp, når Herlev Eagles kommer på besøg. Forhåbentlig fortsætter den stærke pointhøst i det sønderjyske ishockey-fort.

SønderjyskE er på andenpladsen nu blot ét point fra Herning Blue Fox, som led sæsonens første nederlag i ordinær spilletid på egen is efter 0-1 mod Herlev Eagles.

SønderjyskE – Rungsted 3-1 (1-0,2-0,0-1)
01.46 1-0 Nikolaj Krag (Haag)
25.18 2-0 Valdemar Ahlberg (Gatz, Lavoie)
39.16 3-0 Charlie Combs (Lavoie, D.Galbraith)
58.36 3-1 Marcus Olsson (Thompson, Daly) PP
Udv.: 4×2, RSC 1×2
Skud: 20-32
Tilskuere: 2.073

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke