én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Kendt ansigt bliver ny cheftræner i SønderjyskE

Annonce

Den nye cheftræner har efter 10 år som både spiller og assistenttræner et særdeles indgående kendskab til ishockeyklubben.

CV´et fortæller historien om en flot karriere som aktiv spiller med flere end 450 kampe på både danske og europæiske ishockeybaner. I bæltet er der titler som Dansk Mester, Dansk Pokal Mester og en, for dansk ishockey, historisk titel som Continental Cup Champion.

Anders Førster har i de seneste to sæsoner fungeret som assistenttræner for det lyseblå ishockeyflagskib. Siden 19. oktober har han også virket som fungerende cheftræner, og den titel bliver nu permanent, fortæller adm. direktør i SønderjyskE, Klaus Rasmussen:

– Anders Førster kører sæsonen færdig som cheftræner i samarbejde med Casper Stockfisch, som vi i en god og konstruktiv dialog har fået frigivet 50% af tiden fra hans virke som sportschef og træner i moderklubben, Vojens Ishockey Klub.
Jeg er utrolig glad for at Anders Førster kan se sig selv i den nye rolle. Vi er enige om, at nu gør vi sæsonen færdig og herefter evaluerer vi, når foråret kommer, siger Klaus Rasmussen, og fortsætter:

– Anders Førster er en gut med klub DNA. Han har de fire, lyseblå værdier dybt inde under huden, og så er han bare virkelig loyal og hårdt arbejdende. Samtidig får han også en dygtig klubmand ved sin side. Casper Stockfisch er bogstaveligt talt vokset op med ishockeyen, hvor han havde udsigt til en meget lovende karriere som spiller. Det satte en række skader en stopper for, og han er nu et af dansk ishockeys meget spændende og lovende talenter som træner, siger Klaus Rasmussen.

Cheftræner Anders Førster fremhæver kollektivet som den store styrke i SønderjyskE Ishockey:

– Jeg er virkelig ydmyg og stolt over, at klubben har peget på mig som ny cheftræner. Her er jeg samtidigt også glad for, at Casper Stockfisch er trådt til. Samarbejdet har fungeret upåklageligt fra første dag, og vi er begge enige om at holdets store styrke netop er kollektivet, siger Anders Førster, og uddyber:

– Det er kort og godt en god gruppe at være træner for. Vi arbejder for hinanden, vi står op for hinanden og der arbejdes hårdt og professionelt hver dag til træningspassene. Vi er alle også enige om, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Den daglige glæde skinner også tydeligt igennem i de ting, vi lægger ind i træningspas og øvelser. Det er et af de vigtige elementer, der skal bidrage til at vi kan levere de resultater, som vi alle inklusive fans og sponsorer håber og ønsker for klubben, understreger Anders Førster.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke