én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Assistenttræneren sætter ord på sæsonen hidtil samt de kommende kampe imod Esbjerg Energy

Annonce

Her lidt over midtvejs igennem grundspillet fik vi også en snak med vores assistenttræner Anders Førster om sæsonen hidtil og hvordan han befinder sig i rollen som assistenttræner – der blev også plads til lige at se på hvordan vores imports havde klaret den første halvdel af sæsonen.

– Jeg synes egentligt vi har gang i en god sæson. Placeringsmæssigt kan vi ikke klage. Vi har fået en del nye spillere ind samtidigt med at vi har været igang med at indføre en masse nye spilsystemer.
Folk har gjort det godt, selv om det tager noget tid at få både spillere og systemer spillet ind.
Vores bundniveau synes jeg har været for langt nede i forhold til at finde en balancegang med at spille rigtigt godt og så at have en dårlig dag.
Personligt er det mit andet år som assistent og jeg kan mærke at jeg er mere inde i tingene. Jeg synes også at jeg har udviklet mig meget på trænerdelen.

Da Mario Simioni af personlige årsager måtte haste til Canada, måtte du tage over som cheftræner – hvordan var det?

– Jeg ved ikke om jeg lige var helt klar til det. Jeg ved jo hvad vi laver til træning osv. og jeg snakkede jo med Mario, men det er en stor del man lige pludselige står med selv også i dagligdagen. Jeg fik heldigvis Casper Stockfish ind til at hjælpe mig især under kampene og det var en stor hjælp.
Jeg skulle også lige vænne mig til, at det nu var mig der kort inden kampstart skulle gå ind og snakke med spillerne – men generelt var det sjovt og noget jeg lærte rigtigt meget af. Det var svært første gang og jeg var mega nervøs, men jeg synes egentligt at det gik meget godt.

Mario Simioni satte ord på b.la. de unge danskere – hvordan synes du at vores imports har fungeret i år?

Med Mike (Little) ved man bare hvad man får, da vi jo har haft ham i mange år. Han er vellidt i omklædningsrummet. Han spiller altid til plus i +/- stats og laver altid sine point. Han kommer altid med god fart. Lidt det samme som det vi altid har set, så der er vi absolut tilfredse.

“Nico” (Nicolai Bryhnisveen) har jo desværre været lidt skadet. Han kommer ind med rutine og er en man hører i omklædningsrummet. Han er den der “terrier” lidt aggressive type vi har manglet. Han er den vi søgte for at få lidt aggresivitet ind i vores defensiv. Han er god til at holde linjerne og gå med frem. Det er også et plus at han er rigtig god til at lære fra sig.

Alex (Lavoie) fik jo en skidt start med sin skade. Han har ikke helt peaket hvad målscoring angår, men det er jeg helt sikker på nok skal komme. Han har jo lavet 16 assist i 17 kampe og det er jo helt uhørt. Man kan jo se når han spiller, hvor dygtig han er. Han mangler lidt på intensiteten, men vanvittige gode hænder, et godt blik for spillet og så gør han bare sine holdkammerater bedre hver gang han er på isen.

Charlie (Combs) er jo bare vanvittig god. En lille “terrier” der arbejder vanvittigt hårdt, laver vildt mange mål og kan gøre mange ting på egen hånd. Det er en type som jeg synes at vi har manglet i en del år – altså en målscorer type der bare vil score for enhver pris. Charlie skal arbejde på hans defensive spil, men offensivt er han virkeligt en kvalitetsspiller.

Villiam (Haag) har overrasket mig rigtigt meget. En mega leder på holder. Har et godt skud. Vanvittig god på pucken og meget svær at få den fra. Han har et godt blik for spillet. Han er bare stærk. Det har naturligvis også bare været en rigtig god kædesammensætning med ham, Krag og Boysen. De har alle tre gjort hinanden bedre. Og så er det jo bare fedt at han også har proppet en masse point på kontoen.

Max (Tjernström) er virkeligt en naturlig center. Han vinder mange faceoff og arbejder stenhårdt begge veje på isen. Han er en kæmpe del af vores penalty kill og vi ved at han bare arbejder 110% hver gang at vi sender ham på isen.

Med Gabe (Desjardins) vidste vi også bare hvad vi fik. Ikke en typisk målscorer eller opligger, men han arbejder bare stenhårdt. Han er sådan en man frygter at spille imod fordi man ved at man bliver tacklet hver gang at han har chancen. Han er hurtig og så er han blevet farligere foran mål i forhold til sidst han var her. Han kan spille både center og wing. Lidt af det vi manglede sidste år. Han kan gå ind og erobrer pucke, gå først ind i forechecking, en der sætter tacklingerne og det er det vi har fået i Gabe.

Spiro er en god tilføjelse til vores hold som ved hvor målet står. Ham skal vi have klar og det lader det heldigvis også til at han snart er.

Vi har også “to nye drenge i klassen” – Nikolaj Krag og Valdemar Ahlberg – hvad tænker du om dem?

– Ja det siger jo næsten sig selv. Begge ligger på top 10 på pointlisten. Jeg tror aldrig Valdemar har lavet så mange point som i år. Han er stor og stærk og rigtig god til at skabe plads til de andre i kæden med Charlie og Alex. Han er bare god til at finde rummene og gøre sig spilbar. Han er 23 og vil bare blive bedre og bedre. Han har grebet chancen da han nu fået mere spilletid og nogle bedre kædekammerater. Han kan score mål og så kommer pointene stille og roligt. Han skal dog arbejde med sit defensive spil.
Vi vidste jo godt at Krag var god. Manden er jo draftet, men han har dog overrasket positivt. Han virker som en der har fundet melodien ved at have faste opgaver. Som spiller føler man sig mere “tryk” med faste pladser osv. Når vi spillede imod ham da han var i Frederikshavn, virkede det som om han hele tiden spillede forskellige pladser.
Både ham og Valdemar virker som to fyre der har fundet melodien her i SønderjyskE og begge er to gode fyre på og udenfor isen.

Nu venter der så to store lokalbrag imod Esbjerg Energy – hvor meget glæder du dig til dem?

– Det er altid sjove kampe imod Esbjerg og jeg synes altid at stemningen i de her nytårskampe er god.
Uanset hvordan Esbjerg har spillet i forgående kampe, så ved vi at de altid er klar imod os, så vi skal holde tungen lige i munden og så skal vi leverer 60 minutters god ishockey i hver kamp.
Jeg håber at se en masse fans på lægterne og jeg vil egentligt gerne lige bruge lejligheden til at ønske alle vores fans og sponsorer en glædelig jul samt et godt nytår slutter Anders Førster af.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke