én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Udekamp mod TTH Holstebro

Annonce

Weekenden indledes med en udekamp mod TTH Holstebro når der fredag aften kl. 19.00 fløjtes op til opgøret i Gråkjær Arena .

Fredagens modstander spillede en skrækkelig sæson sidste år og undgik kun med nød og næppe, via sejre over HØJ fra 1. division, nedrykningen til den næstbedste række.

Til gengæld er holdet kommet helt anderledes i gang i denne sæson med flotte sejre over blandt andre Skanderborg Aarhus og BSH. Så i forhold til sidste sæson er det et hold med en helt anden selvtillid der tager imod fredag aften.

Nikolaj Markussen spiller igen på et højt niveau, topscorerne Fredderik Tilsted og Magnus Bramming er giftige målscorere og så er TTH blevet godt forstærket med tilgangene af Miha Zvizej og Mathias Smed der ikke mindst forstærker defensiven.

Vi spillede en rigtig god kamp i lørdags i Broager Sparekasse Skansen hvor vi til sidst måtte se Aalborg tage begge point med nordpå efter resultatet 33-36.

Det er blandt andet dyderne fra den kamp Klavs Bruun Jørgensen gerne ser gentaget i fredagens udekamp

– Der er ingen tvivl om at det er et andet TTH hold vi møder på fredag i forhold til sidste sæson, ikke mindst er de blevet forstærket defensivt med tilgangene af Zvizej og Smed.

– Jeg mener dog at vi skal angribe kampen på samme måde som sidste sæson hvor vi vandt hjemme og fik et enkelt point på udebane.

– Jeg tror at en af nøglerne i kampen bliver hvordan Nikolaj Markussen præsterer. Han har vist en opadgående form kurve, så han er naturligvis med i vores overvejelser i forhold til kampen. Ikke forstået på den måde at vi som udgangspunkt fokuserer kun på ham, men vi skal være klar til omstille os hvis det bliver nødvendigt.

– Eller skal vi holde fast i angrebsspillet fra de seneste kampe hvor vi har været dygtige til at omsætte vores muligheder til mål og så håber jeg at vi kan få forsvar og målmænd til at ramme dagen så vi kan få de redninger der bliver nødvendige.

– Vi har trænet rigtig godt i løbet af ugen på trods af lidt småsygdom og stemningen er god i truppen og vi tager til Holstebro med en fornemmelse af at vi kan tage point med hjem.

TTH Holstebro-SønderjyskE spilles fredag d. 28. oktober kl. 19.00 i Gråkjær Arena

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke