én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Ærgerligt nederlag

Annonce

Vi skulle forsøge at fortsætte med at samle point i jagten på slutspilspladserne, da vi lørdag eftermiddag tog i mod formstærke Mors-Thy håndbold.

Uanset hvordan håndboldkampe udvikler sig er det altid ærgerligt at tabe med ét mål, især når det bliver scoret 6 sekunder før tid.

Før det var de 2027 tilskuere vidner til en kamp hvor der ikke blevet sparet på målene, til gengæld var begge forsvar gang på gang udfordret. Det kunne tydeligt ses på måltavlen der viste 8-8 efter 11 minutter.

I de første 30 minutter led vi lidt under at vi trods den høje målscore ikke formåede at omsætte gode chancer til scoringer og af at vi slet ikke fik fat defensivt. Det etablerede forsvarsspil leverede ikke på helt samme niveau som i tidligere kampe og returløbet var heller ikke som ønsket og derfor var vi bagud med 15-19 ved pausen.

De sidste 30 minutter startede bedre og vi fik på ukuelig fight fat igen. Seks minutter inde i halvlegen var vi bagud med 2 og kort efter med en enkelt. Efter 41 minutter var stillingen 25-26 og midt i halvlegen havde vi flere chancer for at udligne, men i stedet blev det vendt til 25-28.

Efter 47 minutter trykkede Rasmus Vandbæk på time-out knappen og benyttede muligheden for at gå i 7 mod 6 og til at bringe August Wiger på banen. Begge dele havde en god effekt og med 4 minutter igen fik vi udlignet til 31-31 ved Jacob Bagersted og hele Sydjysk Sparekasse Skansen var oppe at stå og det hele kogte.

Tredive sekunder før slut var det udeholdets tur til at tage time out ved 34-34. Det resulterede i en scoring med blot 6 sekunder tilbage og da vores sidste forsøg blev reddet måtte vi se gæsterne rejse hjem med begge point.

6 måls skytten Nikolaj Svalastog var naturligt nok skuffet efter opgøret

– Ja, Skuffelse og frustration er nok to meget dækkende ord her kort efter kampen. Når det er sagt så er det heller ikke godt nok af os at vi spiller dårligt i 45 minutter mod et rigtig stærkt MTH hold.

– Der er for mange der ikke rigtig får stemplet ind i kampen og det bliver dyrt og ser vi på de sidste afgørende minutter er det lidt stolpe ud for os og stolpe ind for dem og derfor står vi uden point.

SønderjyskE-Mors-Thy Håndbold 34-35 (15-19)

Målscorere for SønderjyskE

Morten Bjørnshauge 8, Nikolaj Jørgensen 7, Nikolaj Svalastog 6, Oliver Eggert 4, Andrea Lang 3, August Wiger og Alec Smit hver 2, Kristian Stranden 1

Redninger

Kasper Larsen  7/26 26,9%, Julius Sten 3/18 16,7%

 

 

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke