én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Flot sejr i årets sidste kamp

Annonce

Vi var søndag eftermiddag på en svær opgave i Sydjysk Sparekasse SKANSEN mod Skanderborg AGF i en kamp hvor vi skulle forsøge at få et godt udgangspunkt til jule og EM pausen.

Vi fik tidligt i kampen sat os selv under pres da vi efter 2½ minut måtte spille 4 mod 6 efter to udvisninger med 10 sekunders mellemrum. Heldigvis skete der ikke det store ved det da 0-2 blev til 1-3 i perioden.

Assistenttræner Lasse Folkmann havde inden kamp erklæret at vi skulle have styr på angrebsspillet så vi kunne nå hjem i forsvaret og stå 6 mod 6. Det lykkedes fuldt ud og gæsterne havde mere end svært ved at finde hullerne i et fantastisk bevægeligt SønderjyskE forsvar der vandt langt størstedelen af duellerne.

Vi fik i løbet af første halvleg ædt gæsternes føring og fra 4-4 efter 10 minutter var vi ikke bagud i kampen. Tværtimod fik vi overtaget og udnyttede et godt overtal til at gå på 7-5 og fik oparbejdet en føring på 3 mål til pausestillingen 18-15. Det sidste mål inden pausen kom fra Oliver Eggerts hånd der fik bolden smidt i mål i sidste sekund.

Gæsterne forsøgte sig med flere forskellige tiltag, som et offensivt forsvar, men alle udfordringer blev løst på bedste vis. Halvlegens bedste detaljer kom da Morten Bjørnshauge sled sig til en scoring fra stregen og da Alec Smit med et vip fik Nicolaj Jørgensen sat i scene til en scoring 16-13.

Vi startede 2. halvleg i undertal, men en redning fra Julius Sten fik folk op af stolene og i stedet fik Andreas Lang bolden smidt i mål til 19-15. Gæsterne fik sværere og sværere ved at spille sig igennem et godt og koncentreret forsvar. Skanderborg AGF forsøgte sig med 7 mod 6, men Nicolaj Jørgensen udnyttede to gange i træk at gæsternes keeper sad på bænken, til at smide bolden i tomt mål til 29-23 efter 46 minutter.

SAH satsede med et helbane pres, men det var guf for en rapfodet Andreas Lang der udnytte de hurtige fødder til et par gennembrud og så måtte gæsterne tilbage på banen igen.

Det hele endte med en sikker og fortjent sejr på en eftermiddag hvor vi var det bedste hold.

Det var en helstøbt holdindsats hvor defensiven leverede på et utrolig højt plan og hvor vi fik omsat langt de fleste muligheder til mål. Kampens spiller blev Nicolaj Jørgensen, der med sine 14 mål satte et tydeligt aftryk på kampen.

SønderjyskE – Skanderborg SAH 37-31 (18-15)

SønderjyskE : Nicolaj Jørgensen 14, Tobias Møller 5, Alec Smit 4, Andreas Lang 4,Morten Bjørnshauge 4,  Oliver Eggert 3, Jacob Bagersted 2, Kristian Stranden 1.

Skanderborg SAH : Lars Mousing 5, Morten Jensen 5, Jonatan Mollerup 4, Fredrik Olsson 4, Morten Balling 3, Lars Skaarup 2, Kristian Bonefeld 2, Anton Bramming 2, Mikkel Lang 2, Nikolai Vinther 1,  Torben Petersen 1.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke