Magnus Rabeck blev sidste år topscorer i sæson nummer fem af eSuperligaen. Denne sæson er “Rabeck” igen havnet helt i top.
Med 29 mål deler sønderjyden topscorerværdigheden med “Klenke” fra Hobro IK. Rabeck har spillet 14 kampe, og modstanderen har blot scoret 13 gange. Jonas Holm Knudsen alias “HK” blev noteret for ni mål i otte kampe, mens Jamal Ahmad Al-Badry eller bare “banzy” er krediteret for fire mål i fem kampe.
SønderjyskE’s samlede målscore i sæson seks blev 42-33 og dermed +9. Dermed fortsætter trenden i positiv retning. Sidste sæson var med +2 (55-53) den første med en positiv målscore.