én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Stor triumf da Berggreen smadrede Brøndby og 10.000 kr. gik til et godt formål

Annonce

SønderjyskE Esport leverede en stor triumf, da det sidste weekend blev til sejr i Gamebox Festival, hvor 14 eSuperligaklubber deltog.

Cheftræner Morten Hoeg havde kun ”Banzy” og ”Hausted” med til Messecenter Herning, hvor Gamebox Festival blev afviklet i et stort gamingevent med et flot setup. De to leverede dog et fantastisk FIFA-parløb på Playstation 5’en.

Ved turneringen blev der nemlig spillet ”2v2” med to spillere på hvert hold modsat eSuperligaen, hvor man har spillet én mod én. Og kaptajn Jamal Ahmad Al-Badry alias “Banzy” og Fillip Hausted fik i samarbejde tingene til at gå op i en højere enhed.

– Et fortjent resultat til drengene. Banzy og Hausted udviste storspil og det var tydeligt at se, hvordan den gode holdånd virkelig hjalp os. I 2v2 skal man virkelig kende sin makker. Noget drengene tydeligt viste, at de mestrede. Vi har en jerndefensiv og en generel forståelse af, hvad næste skridt er. Det hele bliver mere taktisk, forklarer Morten Hoeg.

Og triumfen er et stort rygstød for det lyseblå esport-projektet. Topspilleren Emil Skifter er kommet til. Han var som holdkammeraten Jonas Holm Knudsen alias ”HK” optaget af Champions League i Sverige. Skifter er også i spil til den store VM-turnering.

– Det er muligvis ikke eSuperligaen vi vandt, men det er præcis de samme modstandere og stadigvæk et helt ekstremt højt niveau. Så jeg er meget meget stolt af drengene og syntes de om nogen fortjener det, udtaler Morten Hoeg.

I gruppespillet i Herning blev det til uafgjort 1-1 mod Lyngby, 1-0-sejr over Esbjerg og 2-0 over Hobro. Dermed var avancementet til kvartfinalerne på plads, inden det blev til et 0-4-nederlag mod Viborg FF i en kamp, som kun havde kosmetisk betydning. I lodtrækningen til kvartfinalen kom Esbjerg igen op af hatten. Igen blev der lukket af defensivt, og vestjyderne blev nedlagt med 2-0.

Nu ventede Brøndby i semifinalen, men så var det, at Emil Berggren slog til igen og nærmest knuste Brøndby. Allerede efter 20 minutter havde han scoret tre gange på hovedstød, og angriberen lavede fire mål i de to kampe mod Brøndby, der blev besejret 4-2 og 2-0. Til turneringen blev der spillet med de originale superliga-trupper, og så var alle spillere udstyret med 90 point, men med forskellige færdigheder.

– Emil Bergren var outstanding for os, men spillere som Isak Jensen og Patrick Banggaard markerede sig også stærkt, siger Morten Hoeg med et smil.

Efter den fantastiske sejr over Brøndby red SønderjyskE videre på bølgen, og Randers bl ev besejret 2-0 og 3-1 i finalen. Med triumfen i Gamebox FIFA Cup fulgte en check på 10.000 kr. til velgørende formål. Drengene på holdet har valgt, at pengene skal doneres til Mellemfolkeligt Samvirke – ActionAidDK. En organisation, der støtter mennesker på flugt.

Morten Hoeg fortæller her om forløbet af de enkelte kampe:

Vi starter ud med en svær kamp mod Lyngby, som over de sidste par sæsoner i eSuperligaen virkelig har slået sig fast som en af topholdene og dette på trods af en konstant strøm af nye tilføjede talenter. Det bliver også en super tæt kamp, og jeg føler, at begge mandskaber er tilfreds, da kampen slutter 1-1

Kamp 2 bliver mod vores gode venner fra EfB – et hold vi ofte har grint og grædt med og mod (her tænker vi tilbage på den skæbnesvangre dag, hvor vi mødes i en playoffkamp, der tages helt ud til 11 spark i straffekonkurrencen. Desværre en kamp vi tabte). Det tætte kendskab de to mandskaber har til hinanden kunne også ses på kampen, der var meget tæt, men dog slutter med en 1-0-sejr til os.

Kamp 3 møder vi de tidligere eSuperliga-vindere fra Hobro. Klubben der står bag en af de største bedrifter i ligaen, da de overraskede alle og vandt Sæson 6. Vi havde behov for at sikre os en sejr i denne kamp, fordi vi med tre point kunne sikre os avancement fra gruppespillet. Efter to stabile kasser (i’m looking at you Emil Berggren) tager vi en sikker 2-0-sejr.

Den sidste kamp i gruppespillet var mod Viborg FF, den nyeste tilføjelse til ligaen. De overraskede alle sidste sæson ved at deres to debutanter dominerede igennem store perioder af grundspillet. Det høje niveau kunne også ses i resultatet, da vi fik en decideret øretæve i dette opgør, 0-4, men vi er stadig videre til kvartfinalen.

Kvartfinalen SJE-EfB
Grundet lodtrækning ender vi med at skulle spille mod Esbjerg igen i kvartfinalen. Efter røvfulden i kampen mod Viborg, havde drengene taget sig gevaldigt sammen.
så med en jerndefensiv fra en anden verden blev en solid 2-0-sejr kørt hjem.

Semifinale SJE-BIF
I semifinalen blev formatet ændret til bedst af tre kampe, hvilket betyder det handler om først at vinde to kampe. Vi gik ind til kampen med god tro på egne evner, men samtidig en stor respekt for vores modstander. Brøndby er et af de hold, der pga. deres ekstremt høje niveau igennem alle sæsoner af eSuperligaen altid har været en af favoritterne. Med en blanding af en superoffensiv (4 mål af Berggren) og en jerndefensiv – og en en virtuel medvind i vores første kamp ender vi med at vinde begge vores opgør henholdsvis 4-2 og 2-0. Vi er nu i finalen!

Finalen SJE-RFC
Vinderne af eSuperliga sæson 7 (Randers FC) mod sidstepladsen (os). Randers har været i en ekstrem udvikling over det sidste halvandet års tid. Fra at slutte i bunden af sæson 6 og til at vinde sæson 7, en helt enorm bedrift. Vi lod os dog ikke ryste i dette opgør. Drengene havde på dette tidspunkt fået så meget selvtillid i egne defensive kræfter, at alt simpelthen blev lukket ned. Vi vinder samlet 2-0 og 3-1 og kan derfor kalde os de første Gamebox Cup-mestre.

 

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 24. Februar 14:00
    AaB
    AaB
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Træningskampe
    Fredag D. 12. Januar
    VFF
    Viborg
    2
    :
    1
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke