SønderjyskEsport siger farvel til Magnus Rabeck, der får de bedste ord med på vejen af cheftræner Morten Hoeg.
– Rabeck har været på en kæmpe rejse, både som spiller og person. Fra den første sæson er han gået ind på scenen med hovedet højt og kigget udfordringerne ditekte i øjnene. Det har kostet en del tæsk, men han blev ved. Og han har bevist, at han er blandt de allerbedste, når vi snakker offensiv FIFA. Rabeck vil blive savnet i truppen, hans energi og humør. Men vi glæder os også over hans succes, siger Morten Hoeg.
Det blev til 57 kampe i eSuperligaen for SønderjyskE, og her scorede han 81 mål. SønderjyskE ønsker Magnus Rabeck alt mulig held og lykke i fremtiden.