Der venter lidt af en gyser når Odense Bulldogs fredag aften kigger forbi Sydjysk Sparekasse Arena – med en sejr kan SønderjyskE tage et stort skridt hen imod endnu en Final4 deltagelse.
SønderjyskE ligger i øjeblikket nr. 4 i tabellen med 22 point for 12 kampe forfulgt af netop Odense med 21 point for 12 kampe – men inden vi tænker Final4 deltagelse, så venter der rigtigt meget hårdt arbejde forude.
– Ja det er en vigtig kamp i morgen og en vi helst skal vinde – en sejr vil bringe os i en god position og vi er da også et eller andet sted klar over “vigtigheden” i den, men vi skal slet ikke tænke på Final4 endnu – vi skal lige som sidste år køre efter devisen med en kamp af gangen.
Odense er et godt hold og de vil være desperate for at hente point, så vi skal ligesom i Rungsted være klar på at spille 60 minutters koncentreret hockey – vi skal være det hårdest arbejde hold og så skal vi holde ude af straffeboksen, for så bliver tingene automatisk lettere for os fortæller assistenttræner Casper Stockfisch.
Kampen starter kl. 19.00 og dørene åbner en time før på en aften hvor der også er “Shirt off your back” samt Heineken i halvdelen af ølhanerne 🍺