Alle, der interesserer sig for sport, ved, at der er perioder med medvind og perioder med modvind på cykelstierne.
Lige nu lever præstationerne og resultaterne på banen ikke op til forhåbningerne og det udtryk, som alle, og ikke mindst holdet gerne vil levere.
Det skaber naturligt nok skuffelse og også frustrationer.
Vi har altid været stolte af, og vi er stolte af, at vi har så fantastisk, passionerede fans og supportere. Derfor forstår vi også de frustrationer, som du og dine medfans står tilbage med lige nu.
Men uanset hvor vi er placeret i tabellen lige nu, vil vi gerne slå fast med syvtommersøm: Vi har virkelig brug for din og alle andres opbakning fra tribunerne, hvis vi skal vende modvind til medvind og atter høste point til kontoen.
Ingen vil det mere end holdet og spillerne at kæmpe for vores fans og logoet på trøjerne. Det er netop i modvinden, at sammenhold og et ekstra klap på skulderen er vigtigt.
Derfor vil vi bede dig om at stå bag holdet og klubben og møde op til kampen på fredag mod Odense Bulldogs.
Du kan finde billetter til kampen lige her.
Tak for din – tak for jeres opbakning.