Fredag den 10. september skyder vi sæsonen i Metal Ligaen i gang med et vaskægte lokalopgør mod Esbjerg Energy i Frøs Arena. Til kampen vil vi hylde Kim Lykkeskov, der efter en lang karriere som spiller og sportschef er stoppet i SønderjyskE. Du kan være med til at fejre Lykkeskov.
Deltag i hyldesten af Lykkeskov. Vi opfordrer alle uploade et foto eller en video-hilsen til Lykkeskov i tråden på vores Facebook-side. Materialet vil blive sat sammen til én flot hyldestvideo til klublegenden, Kim. Vi kårer de tre bedste videosnedkere og de tre bedste billedleverandører, som hver modtager en original SønderjyskE-puck fra CHL. Steffen Frank har lagt ud – kan du gøre ham kunsten efter?
Konkurrencen slutter torsdag kl.10:00.