Tirsdag skal SønderjyskE spillerne en tur over storebælt, hvor Rungsted Seier Capital er modstanderen – et hold som det er lykkedes at vinde over to gange på hjemmebanen i Frøs Arena, men til gengæld er det blevet til to overtidskampe de gange turen er gået til nordsjælland, som er resulteret i en sejr samt et nederlag.
Efter to overtidskampe på udebanen i Rungsted, vil det lune med endnu sejr tirsdag aften, men hvis den skal i land, så skal der spilles simpelt og tages kloge beslutninger.
– Vi spiller altid tætte kampe imod Rungsted og ikke mindst på udebane, så jeg forventer en intens kamp, hvor Rungsted vil komme med fart fra start, så selv om det lyder kedeligt, så gælder det for os om at være klar fra første sekund. Vi skal forsøge at spille vort eget spil og fremfor alt spille klogt over hele isen lyder det fra Gustav Nielsen efter træningen mandag formiddag.
Kampen i Rungsted spilles kl. 19.30 og kan følges på metalligaen.tv