Fredag går turen til sjælland, hvor Rødovre Mighty Bulls venter.
Efter sejr i de to første indbyrdes opgør, så løb de lyseblå SønderjyskE spillere ind i en regulær 4-0 øretæve i det tredje opgør på sjællandsk is og det efter en indsats der lå pænt under det forventede – det er der nu tid til at revanchere.
– Ja det er en plet vi gerne vil have vasket af. Selv om Rødovre ligger nummer 9, så skal man ikke undervurdere dem. De er et svært hold at spille imod og så sent som i søndags havde de godt fat i Rungsted og førte 4-2 undervejs i anden periode. Vi skal være fuldt fokuseret og så være klar fra start, for vi ved at Rødovre vil forsøge at tage os på sengen og komme godt fra start. Men er vi fokuseret på opgaven og har arbejdstøjet på, så er der absolut også mulighed for at tage “revanche” fra sidst lyder det fra assistenttræner Anders Førster.
Kampen spilles kl. 19.00 og kan følges på TV2 play.
Søndag er der hjemmekamp og her kommer Rungsted Seier Capital på besøg i Frøs Arena kl. 15.30
Foto: Jürgen Shadow