Efter fem sæsoner i den lyseblå trøje, har William Boysen valgt at fortsætte karrieren i udlandet.
Det bliver Coventry Blaze der fremover får glæde af den 28-årige forward med det store vinder-hjerte.
– Vi vil alle i den lyseblå familie rigtigt gerne takke “Boysen” for fem sæsoner’s helhjertet indsats.
Han er om nogen prototypen på en holdspiller og vi er glade for at vi var med til at han kunne sætte en DM-titel på sit CV, forrige sæson.
Vi har med vilje ikke meldt noget ud før nu, fordi vi hele tiden har holdt døren på klem for ham – havde han ikke fundet den kontrakt han ønskede i udlandet, så havde vi et begrundet håb om at ville have taget sin sjette sæson hos Sønderjyske.
Nu vil vi bare ønske ham alt det bedste i udlandet og hvem ved om vi måske en dag ser ham igen i Sønderjyske, når han engang vælger at afslutte sit eventyr i udlandet – det var jo ikke uden grund at han var publikums-yndling hernede – han er nemlig god både på og udenfor isen siger sportschef Klaus Rasmussen.