Efter søndagens sejr over Frederikshavn White Hawks skal SønderjyskE spillerne i aktion igen onsdag aften – her venter ligaens duks Herning Blue Fox, som endnu ikke er blevet besejret i Kvik Hockey Arena i ordinær tid.
Sidst SønderjyskE var på besøg i Herning var til sæson åbneren og her blev til et enkelt point – hvis der skal point med hjem i bussen onsdag aften, så skal der spilles 60 minutters koncentreret ishockey.
– Herning er et rigtigt stærkt hjemmehold og ligger nummer et i tabellen af en grund. De har været yderst stabile efter en lidt shaky start. Jeg synes dog også at vi har spillet godt i de seneste uger også selv om vi i de sidste to kampe ikke har fået sat 60 minutters hockey sammen. Det bliver et krav at vi gør det, hvis vi skal have noget med hjem fra Herning i morgen. Vi skal spille simpelt og med tålmodighed i samtlige 60 minutter lyder det fra ass. træner Casper Stockfisch.
Næste hjemmekamp er på søndag kl. 15.00 når Herlev Eagles kommer på besøg.