én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Storspil af Henriksen, da det fredag aften blev til et enkelt point efter en dramtisk kamp i Esbjerg

Annonce

Nicolaj Henriksen vist storspil fredag aften, hvor det blev til enkelt point i Esbjerg efter en kamp, hvor intensiteten ofte gjorde at det slog gnister på isen.

Det betyder også at SønderjyskE nu har hentet point i 9 af holdets 11 kampe.

Hvis man tænkte at sæsonens andet lokalderby ville blive en intens og fysisk affære efter de to klubbers første møde i sæsonen i Vojens, så blev man ikke skuffet på en aften, hvor værterne fra Esbjerg fik sat et stort pres på gæsterne fra kampens start, men hvor Nicolaj Henriksen diskede op med flere store redninger og Esbjergs Josh Winquist ganske kuriøst overlistede Henriksen med et skud direkte fra faceoff pletten der lige nøjagtigt tog overkanten af bladet på målmandsstaven og røg imellem benene på “Nico”.
Det betød at hjemmeholdet gik til pause med en 1-0 føring og efter spil og chancer og det var nok endda rimeligt billigt sluppet.

Hjemmeholdet startede også bedst i anden periode, men et godt kæmpende SønderjyskE mandskab, hvoraf flere af spillerne lige havde rejst sig fra sygesengen, fik sig arbejdet godt ind i perioden og som bød på flere chancer i begge ender af isen, men perioden forblev dog mål løs og intensiteten imellem de to holds spillere var til at tage at føle på.

I tredje periode havde SønderjyskE pucken mest, men Esbjerg havde parkeret bussen og det var svært at komme frem til de helt store chancer, til gengæld var værterne farlige på kontra. Periodens eneste scoring faldt et lille minut før tid, hvor Mario Simioni havde hevet Henriksen ud af buret og erstatte ham med en ekstra markspiller.
Kaptajn Villiam Haag fyrede kanonen af og hans skud ramte både overligger samt den ene stolpe, inden at den røg ud og ramte en en Esbjerg back der fik den skubbet det sidste stykke over stregen og dermed måtte der overtid til.

SønderjyskE fik ikke udnyttet små to minutters overtal i 4 mod 3, men sad på langt hovedparten af spillet. Dramatikken toppede 2 minutter før tid, da Josh Winquist får sat et højt hit på Gabriel Desjardins, som betød at han blødende måtte forlade isen. Den til tider ret iltre canadiske forward blev først idømt en stor straf, men som efterfølgende blev annulleret også selv om den ene vinkel på spiideo kameraet viser at “first point of contact” var canadierens hoved.

Der måtte straffeslag til og her var værterne fra Esbjerg bedst, da de udnyttede deres fjerde forsøg, alt imens SønderjyskE misbrugte alle deres fire.

Final4 chancerne lever absolut endnu, men her skal der som det første hentes en sejr i Rødovre mandag aften, imens de tre hjemmekampe imod Odense, Rungsted og Herning også skal kaste en del point af sig og det vil kræve at der skal eksekveres bedre på chancerne foran modstanderenens mål.

Esbjerg – SønderjyskE 2-1 (1-0)(0-0)(0-1)(0-0)(1-0)
18.14: Josh Winquist (Uass)
59.07: Villiam Haag (Uass)
65.00: Grayson Downing (Straffeslag)

Skudstatistik:
Esbjerg 30
SønderjyskE 31

Udvisninger:
Esbjerg: 6 x 2. min.
SønderjyskE: 4 x 2. min.

Tilskuere: 3770

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Søndag D. 11. Maj 14:00
    SIF
    Silkeborg IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    3F Superliga
    Mandag D. 5. Maj
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    2
    :
    2
    AaB
    AAB

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke