To spillere lægger skøjterne på hylden og tre spillere fortsætter i andre klubber og ligaer
Den sportslige ledelse i Sønderjyske Ishockey er i fuld gang med at sammensætte en spændende trup og det lyseblå holdkort til den kommende sæson. Både nye- og ”gamle” profiler er allerede i gang med den hårde sommertræning, mens andre spillere forlader klubben til fordel for enten en civil karriere eller nye udfordringer i en anden klub.
Fem spillere forlader Sønderjyske Ishockey efter denne sæson, fortæller adm. direktør Klaus Rasmussen:
– Vi har sagt tak for kampen til Gabriel Desjardins, William Pelletier, Jacob Panetta, Cameron Brown og Alexander Wiklund.
Gabiel Desjardins og Jacob Panetta har valgt at lægge skøjterne på hylden.
Det er altid svært, at skulle sige farvel. Vi tilbringer mange timer sammen, og i en meget intens og hektisk hverdag i ishockeysæsonen kommer vi jo tæt på hinanden.
Vi vil gerne takke hver enkelt spiller for indsatsen i den lyseblå trøje, og samtidigt sender vi de bedste og varmeste hilsner med dem med ønsket om al mulig lykke til på deres vej, siger Klaus Rasmussen.