én landsdel
ét sammenhold

Annonce

SønderjyskE sejrede igen i Frøs Arena

Annonce

SønderjyskE’s ishockeyhold skøjtede ugens anden sejr hjem i Frøs Arena. Efter 5-2 over Esbjerg Energy gik det lørdag ud over Rødovre Mighty Bulls, som blev besejret med sikre 4-0. Blandt målscorerne var debutant Ville Leskinen.

Godt nok havde Rødovre spillet aftenen inden i Esbjerg, og sjællænderne havde efter en overnatning på Hotel Vojens også haft en morgentræning i Frøs Arena, men det tager ikke billedet væk af en rigtig solid SønderjyskE-indsats over 60 minutter. Patrick Galbraith stod en fejlfri kamp i målet, og efter 14 redninger og et shutout blev han kaldt frem til hyldest af tilskuerne efter kampen. SønderjyskE havde omvendt hele 39 skud inden for målrammen.

Allerede efter første periode burde SønderjyskE have scoret et par mål. Skudstatistikken viste 15-4, men ingen mål var der at finde på måltavlen. Jacob Scmidt-Svejstrup havde næsten et tomt mål, men lidt symptomatisk knækkede staven i skudøjeblikket. Ligesom i tirsdags, så kom der for alvor gang i løjerne i anden periode. Her var det den nye mand, Ville Leskinen, som åbnede ballet. Daniel Kønig viste godt overblik, mens der også var assist til Mathias Borring på åbningsmålet. Med to testkampe har Borring nu spillet flere kampe end hele sidste sæson.

David Madsen fik også scoret sit første mål i SønderjyskE-trøjen, da han i et powerplay var hurtig over en afslutning fra Nikolaj Krag. Gabriel Desjardins driblede sig igennem til 3-0, hvilket også var stillingen efter midterperioden. Midt i tredje periode fik de næsten ettusinde tilskuere et fint mål at se. Store Jacob Schmidt-Svejstrup trampede pucken ind i angrebszonen, og han viste godt overblik ved at servere pucken til en fremstormende Anders Biel, som med en god afslutning fik sendt pucken i kassen.

Der er nu to testkampe tilbage, inden det går løs i Metal Ligaen. Tirsdag den 22. august spiller SønderjyskE kl. 19.00 i Esbjerg, og den 29. august kl. 19.00 er der generalprøve hjemme i Vojens mod Odense Bulldogs. Metal Ligaen går løs den 1. september på udebane i Herning, mens første liga-hjemmekamp er tirsdag den 5. september mod Esbjerg.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Søndag D. 11. Maj 14:00
    SIF
    Silkeborg IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    3F Superliga
    Mandag D. 5. Maj
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    2
    :
    2
    AaB
    AAB

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke