én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Sæsonen skudt i gang med sejr på Fyn

Annonce

SønderjyskE Ishockey spillede sæsonens første træningskamp, og de forsvarende danske mestre kom godt fra start både spillemæssigt og resultatmæssigt. Med fem danskermål, alle sat ind i tredje periode, vandt sønderjyderne med 5-0 over værterne fra Odense Bulldogs.

Jacob Schmidt-Svejstrup scorede det afgørende mål på vej til DM-titlen i foråret. Den store forward fortsatte, hvor han slap med to mål i aftenens kamp. Det var dog Valdemar Ahlberg, som indledte scoringen med en fuldtræffer fra en spids vinkel. Vi skulle helt hen til det 45. minut, inden der kom hul på Odense-keeper Fredrik Bergvik. Den svenske målmand tog godt fra i de to første perioder, men måtte også et par gange have stolperne til hjælp. Alt for ofte blev spillet dog for omstændigt, men det er til at leve med set i lyset af det var første kamp efter blot en uges træning.

– Allez, vi er mestrene, lød slagsangene fra gæsteblokken efter 1-0-scoringen.

Over 200 lyseblå fans havde taget turen fra Sønderjylland. Tilskuertallet blev opgjort til blot 345, men det tal virkede noget skævt. De mange tilrejsende tilhængere fik en masse mål at gå hjem på. På under otte minutter scorede SønderjyskE fem gange. Udover Ahlberg og Schmidt-Svejstrup kom David Madsen og Mathias Borring også måltavlen. Madsen smækkede pucken resolut ind under overliggeren, mens Borring scorede med baghånden efter en god dribletur, hvor Odense-forsvaret lignede statister.

Der blev spillet med fire fulde kæder. Det gav istid til Jonas Schulz, som netop har indgået en kontrakt med SønderjyskE. Også den blot 18-årige Oliver Nielsen, der senest har spillet i Sverige, fik istid. Mathias Kløve og Søren Dietz-Larsen sad over.

De to klubber krydser klinger igen fredag den 16. august i Sydjysk Sparekasse Arena i Vojens, hvor der inden kampen er spillerpræsentation. Kampstart er kl. 19.00.

Odense – SønderjyskE 0-5 (0-0, 0-0, 0-5)
44.42 0-1 Valdemar Ahlberg (Krag)
45.59 0-2 David Madsen (Boysen, Kønig)
49.17 0-3 Jacob Schmidt-Svejstrup (Drugge, Jonsson) PP
51.00 0-4 Mathias Borring
52.11 0-5 Jacob Schmidt-Svejstrup (Wiklund)
Udv.: OB 6×2, SE 4×2
Skud: 14-25

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Søndag D. 6. Oktober 14:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    FC Nordsjælland
    FCN
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    3F Superliga
    Søndag D. 29. September
    AAB
    AaB
    3
    :
    0
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke