én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Pelletier er SønderjyskE’s nye playmaker

Annonce

SønderjyskE Ishockey har forstærket sig på center-positionen med canadiske William Pelletier, der har indgået en to-årig aftale.

30-årige William Pelletier har spillet over 100 kampe i den stærke AHL-liga. De seneste tre sæsoner har han spillet i Europa. Først i østrigske Linz og senest schweiziske Thurgau.

– William er en spiller, som vi har kigget på længe, og vi glæder os utroligt meget over, at det er lykkedes i denne omgang. Han er en stærk center med en stor spilforståelse, og så er han meget stærk på pucken. Sæson efter sæson har han haft et højt pointgennemsnit, forklarer direktør Klaus Rasmussen.

Den 170 cm høje Pelletier er højrefattet, og så spiller han med masser af energi. En playmaker, som helt sikkert bliver populær, når han løber på isen i Frøs Arena med trøje nummer 75.

– Han er en type, der vil vinde, og han passer perfekt ind til klubbens dna. Vi er ret så sikre på, at William bliver en rigtig publikumsyndling, siger Klaus Rasmussen.

Canadieren lander i Vojens i august med familien. Han ser frem til at møde de nye omgivelser, som han fra sin kommende holdkammerat, Gabriel Desjardins, har hørt så meget positivt om. Begge stammer de fra provinsen Quebec.

– Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme til SønderjyskE. Som familie synes vi, at det er et rigtigt godt match for os. Vi har igennem Gabe hørt en masse positive ting om klubben, holdet og ikke mindst klubbens fans. Som hockeyspiller er jeg både begejstret og spændt på at skulle spille foran, det som jeg hører, er ligaens bedste fans, udtaler William Pelletier.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Søndag D. 11. Maj 14:00
    SIF
    Silkeborg IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    3F Superliga
    Mandag D. 5. Maj
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    2
    :
    2
    AaB
    AAB

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke