én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Paddy og Co. tog ny overtidssejr med hjem i bussen

Annonce

SønderjyskE vandt også “returkampen” mod Rungsted Seier Capital. To dage efter 5-2-sejren i Frøs Arena vandt de lyseblå med 3-2 i overtiden i Hørsholm. Gustav Nielsen blev matchvinder, og i målet stod Patrick Galbraith igen en god udekamp.

Nicolaj Henriksen blev ligesom Gabriel Desjardins sparet, og det gav Patrick Galbraith muligheden for at spille endnu en god udekamp. Akkurat som sidste uge i Aalborg, så var den rutinerede keeper en sikker sidste skanse på vejen mod to point. Med simpelt spil og sikre Paddy-aktioner i målet holdt SønderjyskE godt med snor i et Rungsted-hold, som havde pucken meget. Værterne havde de fleste målchancer, men SønderjyskE’s muligheder var ofte af noget farligere karakter.

I første periode var William Pelletier tæt på med et stolpeskud, og kort efter kunne Pelletier servere pucken til en helt fri Villiam Haag, der måtte se målmand Oskar Östlund lave en feberredning med gribehandsken. Den svenske keeper var dog ikke fejlfri. Efter Rungsted kom på 1-0 fik SønderjyskE hurtigt udlignet. William Boysen udnyttede, at Östlund havde mistet balancen, og så kunne SønderjyskE-forwarden køligt lægge pucken i kassen til 1-1 og dermed score sæsonens syvende mål.

I anden periode kom SønderjyskE under et lidt større pres, men defensiven holdt stand. Vi skulle helt hen til det 47. minut inden det næste mål blev scoret. Valdemar Ahlberg fik listet pucken ind ved nærmeste stolpe efter en god dribletur, men Rungsted fik udlignet samme minut. I slutfasen havde begge hold muligheder for at nuppe de tre point. Rungsted fik blandt andet et powerplay, men der blev kæmpet flot af SønderjyskE-holdet, og belønningen kom midt inde i overtiden. Her kom Mathias Borring afsted med pucken i en tre-mod-to-situation. Borring spillede retur til David Madsen, som viste stort overblik, da han ventede lidt og spillede Gustav Nielsen fri til scoring. Det var det femte sæsonmål af den svenske back.

Efter kampen fik Jens Zion Nissen lov til at gå forrest i hyldesten foran de mange lyseblå og højlydte supportere, som havde taget turen til Nordsjælland. 18-årige Zion har været stærkt spillende på talentholdet, og den unge forward fik i aften sin officielle debut for SønderjyskE.

Nu venter der en hjemmekamp fredag den 3. november kl. 19.30 mod Rødovre Mighty Bulls, og så er der efterfølgende landsholdspause et par uger.

Rungsted – SønderjyskE 2-3 OT (1-1, 0-0, 1-1)
17.39 1-0 Malte Setkov (G.Green)
18.54 1-1 William Boysen (Haag, Krag) PP
46.08 1-2 Valdemar Ahlberg (Kønig)
46.57 2-2 Maksim Popovic (Lindgren, Davidson)
62.35 2-3 Gustav Nielsen (Madsen, Borring)
Udv.: RSC 2×2, SE 1×2
Skud: 23-18
Tilskuere: 688

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Søndag D. 11. Maj 14:00
    SIF
    Silkeborg IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    3F Superliga
    Mandag D. 5. Maj
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    2
    :
    2
    AaB
    AAB

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke