én landsdel
ét sammenhold

Køb billet
Annonce

Otto Chrestensen A/S er ny hovedsponsor i SønderjyskE Ishockey

Annonce

Otto Chrestensen A/S er en trofast sponsor hos SønderjyskE Ishockey, som nu kan glæde sig over, at samarbejdet bliver udvidet ganske betragteligt. Entreprenørvirksomheden bliver ny Lokal Hovedsponsor.

Otto Chrestensen A/S kan i år fejre 60års jubilæum, og tredje generation i virksomheden, direktør Jesper Chrestensen, har ikke kun en stor milepæl at glæde sig over. Han er stolt over det nye hovedsponsorat, og at virksomheden i Arnum ved Gram medvirker til at sende et stærkt signal til erhvervslivet i landsdelen:

– Vi er rigtig stolte over at have fået muligheden for at indgå et samarbejde med SønderjyskE Ishockey om at blive ny Lokal Hovedsponsor. Jeg vil gerne takke SønderjyskEs organisation for det professionelle arbejde, som er gjort i forbindelse med aftalen. Det har ligget os meget på sinde at vise vores loyale støtte for omverdenen til SønderjyskE Ishockey efter udfordringer og en ny dagligdag for landsdelsprojektet Sønderjysk Elitesport. Vi skal vise, at en hel landsdel kan stå sammen om det flotte ishockeyflagskib, og herfra bakker vi hundrede procent op om SønderjyskE Ishockey, siger direktør Jesper Chrestensen, og fortsætter:

– Vi støtter både elitesport og breddeidræt lokalt, og vi lægger vægt på det gode samarbejde mellem Vojens Ishockey Klub og SønderjyskE, som de seneste år har fået nye talenter op på ligaholdet.

Samtidigt glæder vi os over, at den nye samarbejdsaftale giver os nogle fantastiske muligheder for eksponering, men også unikke oplevelser i Sydjysk Sparekasse Arena for vores kunder, samarbejdspartnere og dygtige medarbejdere, understreger Jesper Chrestensen.
Ifølge Key Account Manager i SønderjyskE, Kenn B. Rasmussen har Otto Chrestensen A/S været en meget værdsat samarbejdspartner i landsdelsprojektet SønderjyskE siden 2011:

– At det gode samarbejde nu også har udviklet sig til en hovedsponsoraftale med SønderjyskEs ishockeyflagskib, er jo bare en fantastisk historie. Vi er meget stolte over, at Otto Chrestensen A/S og Jesper Chrestensen kan se mulighederne i at bruge SønderjyskE Ishockey som eksponeringsplatform, og vi håber, at samarbejdet også på det område vil udvikle sig og gøre begge parter endnu stærkere.

– Vi samarbejder med rigtig mange virksomheder i landsdelen. Vi er glade og stolte over mangfoldigheden af virksomheder, og det gælder både de små og større virksomheder. Det har altid været et kendetegn, at der løftes i flok omkring ishockeyprojektet.
De store hovedsponsoraftaler skaber fundamentet, og er af afgørende betydning for den langsigtede planlægning i ishockeyvirksomheden. Det giver os også grund til optimisme og troen på, at SønderjyskE fortsat kan markere sig i toppen af dansk ishockey, slutter Kenn B. Rasmussen

FAKTA
Otto Christensen har siden 1964 udelukkende beskæftiget sig med entreprenørarbejde. Virksomheden har cirka 40 medarbejdere, som arbejder med alt inden for jord- kloak- og belægningsarbejde i Syddanmark. Kunderne er primært offentlige og større private bygherrer. Virksomheden har også specialiseret sig i genopretning af den danske natur ved deltagelse i store naturgenopretningsprojekter, bl.a. Slivsø, Hindemade, Bundsø og Filsø.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Søndag D. 11. August 18:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    F.C. København
    FCK
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    3F Superliga
    Fredag D. 2. August
    AGF
    AGF
    4
    :
    0
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke