én landsdel
ét sammenhold

Annonce

METAL FINAL4 BLEV EN FOLKEFEST OG STOR SUCCES FOR DE FIRE KLUBBER

Annonce

Masser af glade og entusiastiske tilskuere mødte op til Metal Final4 turneringen, som blev planlagt og afviklet af de fire deltagerklubber i fællesskab.

Uden at overdrive blev afviklingen af årets store ishockeystævne, Metal Final4, en stor succes for de fire deltagende klubber, Herlev Eagles, Odense Bulldogs, Herning Blue Fox og SønderjyskE.
For første gang var deltagerklubberne gået sammen om at planlægge og forberede det store ishockeystævne, som blev afviklet den 10. og 11. januar på SønderjyskEs hjemmebane, Sydjysk Sparekasse Arena.

Adm. direktør i SønderjyskE Ishockey, Klaus Rasmussen, kunne ikke løfte den store pokal som vinder af turneringen, selvom det var tæt på med en finalebillet; men kan stadig ikke få armene ned i glæde og stolthed over det, der endte med at blive en folkefest:

– Vi meldte udsolgt til semifinalerne, og samlet var der flere end 12.000 tilskuere til de tre kampe i Vojens. Det er fantastisk flot, og her vil jeg gerne rette en stor tak for samarbejdet til vores kolleger i Odense, Herning og Herlev. Turneringen er blevet planlagt og forberedt i fællesskabets tegn. Vi har haft et tæt og virkelig godt samarbejde hele vejen igennem, og jeg er overbevist om at mange af erfaringerne fra dette Metal Final4 vil blive brugt til planlægningen af fremtidige stævner, siger Klaus Rasmussen, og fortsætter:

– ”Final4 casen” endte med en omsætning på omkring to (2) mio. kr., og de fire deltagerklubber kan hver især glæde sig over et sekscifret overskud og ikke mindst en fantastisk flot kulisse hele weekenden. Det var jo fantastisk at opleve stemningen, fællesskabet og de festlige fans i de forskellige fanafsnit og i den fælles fan-zone. Masser af underholdning og drama var der jo også på isen, så det hele udviklede sig til at blive den folkefest, vi alle havde håbet på, fortæller Klaus Rasmussen.

– Vi vil gerne rette en stor og varm tak til alle sponsorer, til Haderslev Kommune, Vojens Hallerne og ikke mindst de mange frivillige hjælpere. Uden deres indsats var det ganske enkelt ikke muligt at gennemføre en så stor event. Der skal også herfra lyde en ekstra stor tak til de mange fans og fanklubber, som skabte en fantastisk stemning og ramme om Metal Final4. Det var virkelig rørende at opleve fansenes, flag, bannere, entusiasme og opbakning til de fire hold, understreger Klaus Rasmussen.

Adm. direktør i Herlev Eagles, Anders Mouritsen, er også mere end tilfreds med afviklingen af det store pokalstævne:
– Metal Final4 har endnu engang bevist, hvad ishockey virkelig handler om – passion, sammenhold og en kærlighed til spillet, der rækker langt ud over isen! Vi i Herlev Eagles er utroligt stolte af at have været en del af denne fantastiske weekend, hvor fans, klubber og frivillige stod sammen og skabte en uforglemmelig oplevelse. Den enorme opbakning og dedikation, vi har oplevet, viser, at vi sammen kan løfte sporten til nye højder. Tak til alle, der har bakket os op og især en stor tak til SønderjyskE for et fremragende værtskab og til alle de frivillige! Tak til Dansk Metal og alle de andre sponsorer som bakkede op om denne fantastiske weekend.

Fra Odense Bulldogs og adm. direktør Ole Nielsen er der også glæde over hele linjen:

– Det var et helt fantastisk Metal Final4 arrangement og -event som blev afviklet Sydjysk Sparekasse Arena i Vojens. Og hvilken opbakning der var til de 4 deltagende hold fra deres respektive tilskuere, fans og sponsorer, som skabte en helt unik og fantastisk stemning til de 3 kampe. Vi i Odense er stolte over at være med til, sammen med vores gode kollegaer fra de andre deltagende klubber, at skabe en fantastisk hockey event.

Direktør Torben Skovsgaard hos årets Metal Final4 mestre, Herning Blue Fox, var meget spændt op til den store pokalweekend:
– Det skal da ingen hemmelighed være, at vi nok alle sammen havde overvejet, hvordan stafetten skulle samles op efter mange års Final4 afvikling i Aalborg. Netop setup´et virkede uoverskueligt for de fleste af os klubber, og en lige så god afvikling synes nok ret fjern. Men jeg må bare sige, at vi ikke alene formåede at samle stafetten op, vi fik også bygget videre på konceptet. Og netop dét, at vi som klubber og fans lykkedes så godt med at skabe en folkefest, som vi alle sammen var fælles om, viser bare hvor stærke vi er, når vi vil noget sammen. Stor ros til alle de deltagende klubbers administrationer, som har arbejdet stenhårdt på at det skulle blive en succes. Men i særdeleshed en kæmpe tak til SønderjyskE organisationen og alle de frivillige kræfter bag, som bar arrangementet til den fantastiske weekend det endte med at blive med historisk mange feststemte tilskuere på lægterne fra alle fire klubber, slutter Torben Skovsgaard.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Klub Venskabskampe
    Lørdag D. 1. Februar 17:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    GAIS
    GAI
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Klub Venskabskampe
    Mandag D. 27. Januar
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    1
    :
    3
    Bayern München II
    MUN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke