én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Ketchup-effekt: Rødovre knockoutet i storsejr

Annonce

I søndagens kamp mod Herlev Eagles måtte tilskuerne se langt efter et SønderjyskE-mål. Tirsdag var der andre kager på bordet, og hele 8-3 blev Rødovre Mighty Bulls besejret af de lyseblå på udebane. 

SønderjyskE stillede igen op i en svækket udgave. Udover de tre U20-landsholdsspillere måtte trænerteamet se langt efter angriberne Gabriel Desjardins, Anders Biel, Max Tjernström og Villiam Haag, som afsonede den sidste karantænedag. Fraværet af de mange angribere var åbenbart ikke det store problem, men det hjalp også, at Matt Spencer havde fundet sig bedre til rette som wing, som han spillede for anden kamp i træk. Spencer scorede to gange ligesom Gustav Nielsen og Nikolaj Krag. Mathias Borring og William Boysen stod for de andre mål. Og så bemærkede man også tre assists af Jacob Schmidt-Svejstrup og fire assists af William Pelletier, som nu er på imponerende 24 assists.

SønderjyskE pressede godt på fra start, men Rødovre ville også lege med. Defensiven foran tilbagevendte Patrick Galbraith havde sine udfordringer i første periode. Hjemmeholdet kom på både 1-o og 2-1, inden SønderjyskE koblede et greb om kampen. I starten af anden periode scorede William Boysen det vigtige mål til 4-2, og så så SønderjyskE sig ikke tilbage. Det var den velkendte ketchup-effekt, hvor det hele pludselig nærmest gik af sig selv. Det blev 6-2 inden den anden pausen, og 8-2 inden Rødovre i slutsekunderne fik pyntet på resultatet.

I tredje periode var der spilletid til de to unge, Mathias Jensen og Albert Grossmann, som allerede i søndags var med på bænken.

Næste opgave er allerede på fredag, hvor det kl. 19.00 er kampstart mod Odense Bulldogs.

Rødovre – SønderjyskE 3-8 (2-3, 0-3, 1-2)
05.05 1-0 Sami Moilanen (Almquist)
08.30 1-1 Matt Spencer (Schmidt-Svejstrup, Schulze)
10.11 2-1 Sami Moilanen (Gymer, Almquist)
11:.12 2-2 Nikolaj Krag (Boysen, Pelletier)
12.32 2-3 Matt Spencer (M.Borring, Schmidt-Svejstrup)
20.44 2-4 William Boysen (Madsen, Pelletier)
34.58 2-5 Gustav Nielsen (Boysen, Pelletier)
40.22 2-6 Nikolaj Krag (Pelletier, Lyø)
46.07 2-7 Mathias Borring (Drugge, Spencer)
46.23 2-8 Gustav Nielsen (Schmidt-Svejstrup)
59.52 3-8 Oliver Marklund (Amondsen, Haunstoft)
Udv.: RMB 4×2, SE 2×2
Skud: 23-39
Tilskuere: 693

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Søndag D. 11. Maj 14:00
    SIF
    Silkeborg IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    3F Superliga
    Mandag D. 5. Maj
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    2
    :
    2
    AaB
    AAB

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke