Det var en lettelse at kunne sætte tre point ind på kontoen fredag aften efter en 4-3 sejr over Rungsted Seier Capital.
SønderjyskE leverede en rigtig god indsat især i den offensive del af spillet og kronede det med to powerplay scoringer – i den anden ende blev der også arbejdet hårdt og her var Mattias Pettersson en sikker sidste skanse.
Den gode indsats fredag aften skal gerne følges op søndag eftermiddag når turen går til Aalborg.
– Der var mange gode elementer i fredagens kamp som vi kan tage med videre. Jeg hæfter mig især ved at vi endnu engang kommer frem til rigtigt mange chancer i offensiven. Der sker naturligvis nogle fejl undervejs, men vi er fortsat på rette vej og jeg synes bare det her var endnu et skridt i den rigtige retning.
Nu skal vi fortsætte i samme spor i Aalborg. De vil helt sikkert komme hårdt ud fra start, så det gælder endnu engang om at være klar fra start. Vi skal spille sikkert og god udebane hockey uden at tage for store chancer lyder det fra assistenttræner Casper Stockfisch.
Kampen spilles kl. 14.30 og kan følges på metalligaen.tv
Foto: Ida Gundesen