SønderjyskE spillerne hentede fredag aften en vigtig udebanesejr i Odense – det betyder at hjemmebanefordelen nu er over på vores side.
Den fordel skal forsvares og det betyder at der skal fightes lige så indædt om hver eneste puck, som der blev i tirsdags, hvor der også blev lukket godt af bagude.
Assisterende-træner Erik Vikström glæder sig til kampen fredag aften, hvor han forventer et lige så intenst et opgør som det vi var vidne til i tirsdags.
– Jeg synes vi spillede en rigtig stærk udebanekamp i tirsdags. Vi fik udnyttet vores målchancer samtidigt med at vi fik lukket godt af bagude og så stod Mathias Pettersson bare en god kamp i målet – det var også vigtigt at vi fik bevist at vi kan vinde i Odense når der er meget på spil.
– Nu er vi hjemme igen, så vi skal ud og have lagt pres på Odense fra start. De vil være desperate i deres jagt på en sejr og det desperationsniveau skal vi som minimum matche og gerne overgå. Vi skal lige som i tirsdags spille med overblik og så skal vi holde hovedet koldt og ikke lade os lokke til at tage dumme beslutninger.
– Både Stocki og jeg, samt spillerne, glæder os til en fredagskamp på hjemmebane med masser af fans på lægterne – jeg er helt sikker på at holder vi os til den gameplan vi har lagt, så er der også muligheder for at lave et godt resultat lyder det fra Erik Vikström.
Kampen starter kl. 19.00.
Dørene åbnes kl. 18.00 og for sæsonkortholdere er der fastlane, som åbner allerede 17.45.