én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Danmarksmestrene trak det længste strå

Annonce

SønderjyskE havde stor ære af kampen, men de regerende mestre fra Aalborg Pirates spillede en solid udekamp og kunne rejse hjem til Nordjylland med tre point. Piraterne vandt 3-1 efter en tæt kamp og en scoring i tomt mål til sidst.

SønderjyskE leverede 40 gode minutter, men det var ikke nok. Aalborg var klart bedst i første periode, og gæsterne var også foran 1-0 efter 20 minutter. At nordjyderne ikke var mere foran var takket være en godt spillede Nicolaj Henriksen. I anden periode trykkede SønderjyskE på for en udligning, men afslutningerne var for uskarpe, og der kom også alt for få skud mod mål. Enten stod George Sørensen eller overliggeren i vejen.

I tredje periode havde SønderjyskE også muligheder, men i stedet fordoblede Aalborg føringen. Med seks minutter tilbage kunne jubelen endelig bryde løs, da Jacob Schmidt-Svejstrup slap fri og smækkede pucken op i målhjørnet til en reducering. Nu kunne de mere 2400 tilskuere i arenaen for alvor høres, og der blev også presset på for en udligning. Den kom desværre ikke, og Jeppe Jul Korsgaard kunne score hattrick, da han lagde pucken i det tomme mål, efter Henriksen var taget ud i en satsning til sidst.

Næste opgave er udekampen på fredag i Odense, mens det igen går løs i Frøs Arena tirsdag den 2. oktober kl. 19.00, hvor modstanderen er Herlev Eagles.

SønderjyskE – Aalborg Pirates 1-3 (0-1, 0-0, 1-2)
16.52 0-1 Jeppe Jul Korsgaard (Schulze, Carstensen)
50.18 0-2 Jeppe Jul Korsgaard (Kabanov)
59.02 0-3 Jeppe Jul Korsgaard (Knudsen)
Udv.: SE 3×2, AP 2×2
Skud: 21-21
Tilskuere: 2434

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Søndag D. 11. Maj 14:00
    SIF
    Silkeborg IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    3F Superliga
    Mandag D. 5. Maj
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    2
    :
    2
    AaB
    AAB

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke