Lodtrækningen til Champions Hockey League-sæsonen 2024/25 blev foretaget i dag i forbindelse med VM i Prag. SønderjyskE’s seks modstandere er fordelt på tre tyske, to finske og en østrigsk klub.
Mens SønderjyskE hjemme møder Bremerhaven Pinguine samt finnerne Tappara Tampere og Pelicans Lahti, så venter der et opgør på udebane imod Eisbären Berlin og Straubing Tigers fra Tyskland samt Red Bull Salzburg, som vi tidligere har krydset klinger med i Europas fineste klubturnering.
Datoer for de seks spillerunder:
1) 5.-6. september
2) 7.-8. september
3) 12.-13. september
4) 14.–15. september
5) 8.-9. oktober
6) 15.-16. oktober
Når vi har fået de endelige kamptidspunkter bekræftet melder vi nærmere ud.