én landsdel
ét sammenhold

Annonce

10-0: Bank i Sydjysk Sparekasse Arena

Annonce

SønderjyskE uddelte bank til Aalborg Pirates i aftenens hjemmekamp, der var den første på den “nye” hjemmebane. Med 10-0 vandt de lyseblå i Sydjysk Sparekasse Arena.

Det var ikke kun første kamp i Sydjysk Sparekasse Arena. For målmand Mattias Pettersson var det også første opgør på svenskerens nye hjemmebane. Keeperen fortsatte det gode spil fra Metal Final4 og tog sig af alle 24 Aalborg-skud på vej til endnu et shutout. I flere situationer udviste han stor koldblodighed, og tilskuerne kvitterede med at kåre ham som kampens bedste spiller.

Midtvejs i første periode stod der allerede 4-0. Gæsterne var groggy, og det gjorde det nok heller ikke bedre, at de ved 2-0 måtte se Lasse Bo Knudsen udgå. Aalborg-backen landede uheldigt på isen i en situation, som endte med at koste ham en udvisning og en tur på sygehuset. Under klapsalver blev han kørt fra isen på en båre. De første meldinger er heldigvis positive.

SønderjyskE moste bare videre. Efter fire “danskermål” – heraf to af David Madsen – ville svenskerne også lege med i starten af anden periode, hvor Villiam Haag og Gustav Nielsen kom på måltavlen. Efter 6-0 havde landsholdskeeper George Sørensen fået nok, og han blev erstattet af Albert Adamsen, som også fik sit at se til. Et drøn fra Rasmus Lyø gjorde det til 7-0 efter nogle fine kombinationer. Det var også stillingen indtil kort før midtvejs af tredje periode, hvor Gustav Nielsen blev dobbelt målscorer. Kort efter blev Nikolaj Krag også dobbelt målscorer. Med 9-0 var spørgsmålet nu, om det blev tocifret, og om Pettersson fik sit nul.

I slutfasen var der spilletid til unge Peter Truelsen, som fik raget en udvisning til sig. Det gav gæsterne en gylden mulighed for endelig at komme på tavlen, men det lykkedes ikke, og så kunne Oskar Drugge fejre en fin kamp med at hamre pucken ind i powerplay til 10-0. Den elegante svenske back lavede fem point efter at have assisteret på fire andre scoringer.

Allerede fredag aften er der kamp igen i Sydjysk Sparekasse Arena, hvor Rødovre Mighty Bulls kommer på besøg. Der er efter kampen pokal-arrangement i Classique Wine Loungen, hvor alle kan deltage og møde spillerne og få et selfie med Metal Final4-pokalen. Der afvikles også trøjeauktion på de unikke pokaltrøjer.

SønderjyskE – Aalborg 10-0 (4-0, 3-0, 3-0)
06.47 1-0 Nikolaj Krag (Haag, Boysen)
07.07 2-0 David Madsen (Desjardins)
09.53 3-0 David Madsen (Drugge, Boysen) PP
10.28 4-0 Valdemar Ahlberg (Desjardins)
22.03 5-0 Villiam Haag (Nielsen, Drugge)
26.00 6-0 Gustav Nielsen (Drugge, Krag)
32.15 7-0 Rasmus Lyø (Haag, Krag)
48.56 8-0 Gustav Nielsen (Drugge, Karlsson)
50.26 9-0 Nikolaj Krag
59.14 10-0 Oskar Drugge (Krag, Lyø) PP
Udv.: SE 3×2, AP 5×2
Skud: 26-24
Tilskuere: 2.235

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Søndag D. 11. Maj 14:00
    SIF
    Silkeborg IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    3F Superliga
    Mandag D. 5. Maj
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    2
    :
    2
    AaB
    AAB

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke