én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Ahlberg-show i søndagssejr

Annonce

SønderjyskE hentede tre dejlige point søndag aften, hvor gæsterne fra Rødovre Mighty Bulls blev besejret. En god anden periode og et hattrick af Valdemar Ahlberg banede vej til en sikker 5-2-sejr.

Valdemar Ahlberg var aftenens hovedperson. Allerede 23 minutter inde i kampen havde han fuldbyrdet sit hattrick. Den første scoring kom allerede i det fjerde minut. Det lugtede længe af 2-0. Blandt andet havde William Boysen en friløber, men i stedet fik Rødovre udlignet sent i første periode på et powerplay. Det var stik imod spil og målchancer, men heldigvis blev der rettet op på det i en god lyseblå midterperiode.

Rasmus Lyø havde en stor aktie i Ahlbergs 2-1-mål, og kort efter kunne Ahlberg også lidt heldigt score et powerplay-mål, da forwardens skud blev rettet af. Der var på mange måder kommet hul på bylden. Det blev derfor også 4-1 ved Nikolaj Krag. Det forblev stillingen indtil midt i tredje periode, hvor gæsterne igen slog til i powerplay. Tættere på at score igen bag Nicolaj Henriksen kom gæsterne ikke, og så kunne SønderjyskE score endnu et powerplay-mål, da Gustav Nielsen smart spillede bande med William Pelletier. Den svenske back lukkede dermed kampen med sit tredje sæsonmål og niende point.

En fortjent sejr uden storspillet var fremme. To powerplay-mål på kun fem overtal lunede lidt på helhedsindtrykket. Med sejren rykker SønderjyskE ind i top fire igen efter et par ugers fravær. Nu venter to udekampe. Først gælder det fredag den 13. oktober hos Esbjerg Energy, og mandagen efter går det løs hos Rødovre Mighty Bulls. Næste hjemmekamp er fredag den 20. oktober kl. 19.30 mod Odense Bulldogs.

SønderjyskE – Rødovre 5-2 (1-1, 3-0, 1-1)
03.20 1-0 Valdemar Ahlberg (Madsen, Desjardins)
17.55 1-1 Christian Thunbo (Gymer, Almquist) PP
20.30 2-1 Valdemar Ahlberg (Lyø, Madsen)
22.43 3-1 Valdemar Ahlberg (Nielsen) PP
29.47 4-1 Nikolaj Krag (Haag, Nielsen)
50.07 4-2 Sebastian Bergholt (Almquist, Gymer) PP
56.06 5-2 Gustav Nielsen (Pelletier, Madsen) PP
Udv.: SE 3×2, RMB 5×2
Skud: 35-13
Tilskuere: 1889

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Søndag D. 11. Maj 14:00
    SIF
    Silkeborg IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    3F Superliga
    Mandag D. 5. Maj
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    2
    :
    2
    AaB
    AAB

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke