én landsdel
ét sammenhold

Annonce

To dejlige point med hjem fra Kolding

Annonce

Kampen om Syddanmark havde KIF Kolding døbt lørdagens opgør mellem KIF og SønderjyskE og den kamp blev vundet af de sydligste hold af de to, nemlig de lyseblå fra SønderjyskE.

Det holdt hårdt og der blev kæmpet intenst gennem alle 60 minutter. I første halvleg måtte vi gang på gang se en god KIF keeper tage brodden af vores afslutninger og han havde sidst i halvlegen en redningsprocent på 46. Alligevel var vi godt med i kampen, ikke mindst på baggrund af at vi havde helt godt styr på hjemmeholdets 7 mod 6 spil og som mod GOG havde vi gang i kontraspillet.

Stillingen ved pausen lød på 13-12 efter vi et par gange havde været bagud med 2.

I de sidste 30 minutter lagde hjemmeholdet ud med at komme i front med 3 mål af et par omgange ved 17-14 og 18-15.  Vi holdt dog fast i konceptet og aftalerne. Der blev til stadighed presset på i kontraspillet og vi havde også held til at straffe 7 mod 6 spillet med scoringer i tomt mål. Vi spillede bredt og i fraværet af August Wiger der var ude med en skade overtog Nikolaj Jørgensen dirigentstokken og blev også kampens topscorer med hele 14 mål.

I slutningen af kampen havde vi flest kræfter og kunne i det 52. minut bringe os foran med 23-24 og 2 minutter senere nettede Nicolaj Jørgensen til 23-25. Føringen på 2 mål blev øget til 3 ved 26-29 inden KIF 10 sekunder før slutfløjtet kunne reducere til slutresultatet 27-29.

Cheftræner Rasmus Vandbæk var naturligvis både glad og stolt efter kampen

– Jeg synes vi får afviklet kampen rigtig godt. Vi havde op til kampen haft fokus på at få løbet med KIF og på at få styr på deres 7 mod 6 spil og det synes jeg vi lykkes rigtig godt med.

– Som jeg ser det bliver det udslagsgivende at vi bliver ved med at løbe kontra og med højt tempo presser KIF lidt på ressourcerne så det til sidst er os der har overskuddet da kampen skal afgøres. Kontraspillet havde ikke ikke helt samme kvalitet som i kampen mod GOG, men vi bliver ved og tror på konceptet.

– Der er stor ros til Nicolaj Jørgensen der tager over for en skadet August Wiger og oven i købet smider 14 bolde i kassen 4 i tomt mål og 5 på straffe, men de bolde skal også kastes ind. Kasper Larsen spiller en stor anden halvleg hvor han byder ind med mange vigtige redninger.

– Nu er vi alle lidt slidte og vil holde en fortjent fridag søndag inden det atter går løs med træning på mandag hvor vi kigger frem mod lørdagens hjemmekamp mod Aalborg.

KIF Kolding – SønderjyskE 27-29 (13-12)

KIF Kolding : Benjamin Pedersen 6, Oliver Norlyk 5, Bjarke Christensen 5, Jens Svane 4, Viktor Nevers 3, Vetle Rønningsen 1, Pelle Boesen 1, Robert Timmermeister 1, Martin Risom 1.

SønderjyskE : Nicolaj Jørgensen 14, Andreas Lang 4, Sebastian Augustinussen 4, Nikolaj Svalastog 2, Jacob Bagersted 2, Morten Bjørnshauge 2, Oliver Eggert 1.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Træningskampe
    Lørdag D. 29. Juni 11:00
    FCM
    FC Midtjylland
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Søndag D. 2. Juni
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    1
    :
    1
    Kolding IF
    KIF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke