én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Thomas Mogensen stopper sin aktive karriere til sommer og fortsætter i SønderjyskE i en ny rolle

Annonce

38-årige Thomas Mogensen stopper en lang og glorværdig karriere, når hans kontrakt med SønderjyskE Herrehåndbold udløber til sommer. Fra sommeren 2022 bliver han ansat som sportsmanager i samme klub på en toårig kontrakt.

En af de helt store spillere i dansk håndbold sætter snart et punktum efter en lang og flot karriere.

Thomas Mogensen, der fylder 39 år januar, har besluttet sig for, at han stopper sin aktive karriere, når hans kontrakt med SønderjyskE Herrehåndbold udløber til sommer.

Den stærke playmaker, der har deltaget ved flere slutrunder og vundet mange store titler, kan mærke, at krop og sind fortæller ham, at det snart er tid til at snøre håndboldskoene for sidste gang.

I øjeblikket er han ude med en skade i foden, men han vender stærkt tilbage efter julepausen og vil gøre sæsonen godt færdigt i SønderjyskE Herrehåndbold.

Til sommer kan Thomas Mogensen se tilbage på en flot karriere, der startede i Odder IGF i 1987, og som altså slutter i SønderjyskE i 2022.

– Det startede som en drøm og endte som en livsstil. Jeg er stolt af rejsen, og den blev både længere og vildere, end den lille dreng fra Odder havde turde drømme om. Havde man bedt mig om at skrive mit eget eventyr for 20 år siden, havde det ikke engang indeholdt alt det, som det virkelige liv tilbød mig.

– Det har givet mig kæmpe oplevelser rundt i hele verden og nære venskaber, som rækker langt ud over håndbolden. Det har været en personlig udvikling, fra en ung, usikker knægt til en mand, der tør stille sig frem og tage ansvar.

– Det har givet en masse medaljer og en plads i Hall of Fame i drømmeklubben SG Flensburg-Handewitt, og det været en følelse af at lykkes og jagte mine ambitioner og drømme og meget mere. Jeg har aldrig taget disse ting for givet og har altid givet mig selv 100 procent. Men det er blevet svært både fysisk og mentalt at gå all in og derfor stopper min aktive karriere til sommer, siger Thomas Mogensen.

Sportsdirektør i SønderjyskE Herrehåndbold, Simon Hajdu Lindhardt, hylder en af de største personligheder i SønderjyskE-trøjen.

– Thomas Mogensen har haft en fantastisk karriere, og vi er stolte af, at han bærer SønderjyskE-trøjen, når det hele er slut til sommer. Han har haft en flot karriere i Danmark og udlandet, og han har været en stor spiller på det danske landshold.

– Han havde en meget afgørende hånd for os, da vi sluttede som nummer fem i sidste sæson, og han har bidraget både på banen og uden for kridtstregerne, hvor han har hjulpet den enkelte spiller samt påvirket hele holdet i en positiv retning. Vi glæder os til, at han igen kommer i aktion i SønderjyskE, og så skal vi sammen have gjort sæsonen godt færdigt, siger Simon Hajdu Lindhardt.

Thomas Mogensen fortsætter i SønderjyskE i ny rolle

Selv om Thomas Mogensen stopper sin aktive håndboldkarriere til sommer, vil han fortsat have sin dagligdag i SønderjyskE Herrehåndbold og have arbejdsplads i Broager Sparekasse Skansen i Sønderborg.

Thomas Mogensen og SønderjyskE Herrehåndbold fortsætter nemlig samarbejdet, når håndboldskoene er sat på hylden, og Mogensen tiltræder til sommer i en nyoprettet stilling som sportsmanager i SønderjyskE Herrehåndbold. Parterne er blevet enige om en toårig aftale fra 1. juli 2022 og to år frem.

I rollen som sportsmanager kommer Thomas Mogensen til at arbejde tæt sammen med sportsdirektør Simon Hajdu Lindhardt, som han skal hjælpe med en lang række opgaver, og han bliver en vigtig del af klubbens sponsornetværk, lige som han skal hjælpe med at udvikle spillerne både på og uden for banen.

Sportsdirektør Simon Hajdu Lindhardt glæder sig over, at klubben til sommer styrker organisationen med en kapacitet som Thomas Mogensen.

– Thomas Mogensen har prøvet mere end de fleste i håndboldverdenen, og allerede nu som spiller øser han ud af sine erfaringer. Nu skal han gøre sæsonen godt færdigt inde på banen, og derefter ser jeg frem til at få ham op på kontoret og bidrage til, at SønderjyskE kan tage yderligere skridt uden for banen.

– I rollen som sportsmanager får han flere forskellige opgaver, som vil omhandle både sportschef-, sponsor- og spillerområdet, og han skal være med til at finde de sidste marginaler, hvor vi kan flytte SønderjyskE yderligere som klub.

– Vi får en dedikeret medarbejder, der har de helt rette værdier, og han har en erfaring fra andre klubber, der kan være med til at styrke os på og uden for banen. Jeg ser meget frem til at arbejde tæt sammen med ham, siger Simon Hajdu Lindhardt.

Thomas Mogensen har i øjeblikket fuld fokus på at komme sig over sin skade, så han kan vende stærkt tilbage efter julepausen og slutte sin aktive karriere på bedste vis, men han glæder sig også over, at fremtiden uden for håndboldbanen nu er på plads.

– Jeg er både stolt og beæret over, at SønderjyskE tror på, at jeg kan være med til at flytte klubben i den rigtige retning. Jeg brænder utrolig meget for håndbolden, og jeg glæder mig rigtig meget til forsat at være en del af håndbolddagligdagen i klubben.

– Jeg håber og tror på, at jeg kan være med til at udvikle setuppet i klubben, så vi i fællesskab kan opfylde de mål, SønderjyskE har i fremtiden. Vi har en masse potentiale både på og udenfor banen, som vi hele tiden skal bestræbe os på at udnytte, og det motiverer mig helt vildt.

– Efter 20 år som professionel inden for de 20 gange 40 meter, bliver det meget spændende at prøve sig selv af i en anden funktion og få tilpasset den nye stilling, så den passer bedst muligt til mig og mine kvaliteter, siger Thomas Mogensen.

BLÅ BOG
Thomas Mogensen

Klubber
Odder IGF 1987-2002
Viborg HK 2002-2003
GOG Håndbold 2003-2007
SG Flensburg-Handewitt 2007-2018
Skjern Håndbold 2018-2020
SønderjyskE Herrehåndbold 2020-2022

Klubtitler
DM-guld med GOG i 2004 og 2007
Pokalmester med GOG i 2004 og 2006
Vinder Cup Winners Cup med Flensburg-Handewitt 2012
Vinder Champions League med Flensburg-Handewitt 2014
Tysk pokalmester med Flensburg-Handewitt 2015
Tysk mester med Flensburg-Handewitt 2018

A-landsholdet
2 x deltagelse ved VM
3 x deltagelse ved EM
1 x deltagelse ved OL
Europamester 2012
VM-sølv 2011
EM-sølv 2014

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 24. Februar 14:00
    AaB
    AaB
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Træningskampe
    Fredag D. 12. Januar
    VFF
    Viborg
    2
    :
    1
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke