én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Stærk målmand skifter til SønderjyskE Herrehåndbold næste sommer

Annonce

SønderjyskE Herrehåndbold har skrevet en treårig kontrakt med målmand Rasmus Bech, der dog først tiltræder i klubben fra 2022/2023-sæsonen.

SønderjyskE Herrehåndbold har været tidligt ude og har nu sikret sig en stærk målmand, der dog først stempler ind i Broager Sparekasse Skansen næste sommer.

Målmand Rasmus Bech, der tørner ud for Mors-Thy Håndbold i den kommende sæson, har skrevet en treårig kontrakt med SønderjyskE Herrehåndbold gældende fra 2022/2023-sæsonen.

Sportsdirektør Simon Hajdu Lindhardt glæder sig over, at SønderjyskE har sikret sig en eftertragtet målmand, som gjort godt opmærksom på sig selv, da han kom på Årets Hold i HTH Herreligaen, og han kan kalde sig pokalmester, efter Mors-Thy vandt Final4 i juni.

– Jeg er meget tilfreds med, at Rasmus Bech har valgt, at han vil skifte til SønderjyskE Herrehåndbold næste sommer, og vi kan godt være stolte af, at vi kan tiltrække en målmand, der har gjort så god reklame for sig selv i sidste sæson.

– Han er en analytisk stærk målmand, der har været en topmålmand i Norge i mange år, og i sidste sæson var han statistisk den bedste i den danske liga. Han har en rolig stil og er en dygtig igangsætter, og vi glæder os til, at han kommer til Broager Sparekasse Skansen næste sommer, siger Simon Hajdu Lindhardt.

Den 28-årige målmand går nu ind til en ny spændende sæson med Mors-Thy, og derefter ser han frem til at rykke til Sønderborg.

– Jeg glæder mig meget til at spille i SønderjyskE. Det er en klub med ambitioner, og efter nogle gode snakke med Simon Hajdu Lindhardt og trænerteamet er jeg sikker på, at det er det rigtige skifte for mig. Jeg synes, at SønderjyskE har en fed hjemmebane i Broager Sparekasse Skansen, og jeg glæder mig til at spille foran de lyseblå fans, siger Rasmus Bech.

FAKTA
Rasmus Bech
Position:
Målmand
Nationalitet: Dansk
Født: 01-11-1992 (28 år)
Højde: 198 cm.
Vægt: 106 kg.
Tidligere klubber: Arden, Aalborg Håndbold, Halden TH, Randers HH, Drammen HK, Mors-Thy Håndbold

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 6. April 14:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Hobro IK
    HOB
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 30. Marts
    AAB
    AaB
    1
    :
    0
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke