én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Sæsonen indledes torsdag med et pokalbrag mod Skjern

Annonce

Torsdag aften tager SønderjyskE Herrehåndbold imod Skjern Håndbold i Broager Sparekasse Skansen. Det gælder en plads i kvartfinalen i Santander Cup.

Ventetiden er ovre.

Træningskampene er forbi.

Den lange sommertræning skal nu stå sin test.

Torsdag klokken 19.00 bliver det atter alvor i Broager Sparekasse Skansen, når SønderjyskE Herrehåndbold indleder 2022/2023-sæsonen med et decideret pokalbrag mod Skjern Håndbold.

Sportsmanager Thomas Mogensen glæder sig til sæsonens første kamp og forventer fuld knald på banen og tilskuerpladserne fra første fløjt.

– Alle i og omkring SønderjyskE Herrehåndbold glæder sig til, at vi skal i gang igen. Det er den her dag, vi har talt ned til, siden vi gik på sommerpause. Det er nu, det bliver alvor, og vi glæder os virkelig til at komme ind og give den gas sammen med publikum i Broager Sparekasse Skansen.

– Vores spillere har slidt til træning, og vi har arbejdet hen mod sæsonstarten, så det kribler altid i maven, når sæsonstarten nærmer sig. Én ting er træningskampe, hvor vi får testet en masse ting, men det er nu, at der skal afregnes, og vi glæder os virkelig til at komme i gang, siger Thomas Mogensen.

Både pokalkampen og den første kamp i HTH Herreligaen hjemme mod Lemvig-Thyborøn fredag den 2. september spilles i Broager Sparekasse Skansen, og Mogensen ser frem til et par kampe, hvor Broager Sparekasse Skansen igen skal være en frygtindgydende hjemmebane.

– Vi har gennem mange år haft en fantastisk hjemmebane i Broager Sparekasse Skansen, og jeg håber, at alle tilskuere vil være klar til at bakke holdet op fra sæsonstarten. Det kan virkelig være med til at give spillerne et boost, og jeg håber, at vi sammen kan komme godt fra land.

– Skjern Håndbold er bestemt ingen ønskemodstander i 1/8-finalen i Santander Cup, men vi må tage de modstandere, der kommer, og vores ambition i pokalturneringen er at nå Final4 til februar, så den skal have fuld skrald fra start, siger Thomas Mogensen.

Pokalkampen mod Skjern Håndbold spilles i Broager Sparekasse Skansen torsdag klokken 19.00, og der kan købes billet til pokalbraget her: https://shop-herrehaandbold.soenderjyske.dk/

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke