én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Rutineret venstrefløj forlænger med SønderjyskE Herrehåndbold

Annonce

Tobias Møller har forlænget sin kontrakt med SønderjyskE Herrehåndbold, så den nu løber frem til sommeren 2024.

Tobias Møller har begejstret publikum i Broager Sparekasse Skansen mange gange, siden han kom til SønderjyskE Herrehåndbold i sommeren 2020, og sønderjyderne kan også i de kommende sæsoner se frem til at se venstrefløjen i aktion i den lyseblå trøje.

32-årige Tobias Møller har nemlig forlænget sin kontrakt med SønderjyskE Herrehåndbold med to år, så den stærke fløjspiller nu er på kontrakt frem til sommeren 2024.

– Vi er meget glade for, at Tobias Møller har forlænget sin kontrakt med os. Han er en ekstrem dygtig venstrefløj, som både i sidste sæson og i denne sæson har vist stor kvalitet – særligt i sine afslutninger. Han er desuden en dygtig straffeskytte, som i sidste sæson var en af de mest træfsikre i denne disciplin med en scoringsprocent på 83.

– Han har en god indstilling og er taktisk meget dygtig og dermed en spiller, der altid bidrager til holdet. Vi ser frem til mange flere år med Tobias Møller i den lyseblå trøje, siger sportsdirektør Simon Hajdu Lindhardt.

Tobias Møller glæder sig over, at fremtiden er på plads i SønderjyskE, hvor han også nyder tilværelsen uden for banen.

– Jeg har valgt at forlænge med SønderjyskE, fordi det er en klub, jeg trives i. Jeg er glad for min rolle og kan få lov til at bidrage med mange ting både på og uden for banen. Min familie og jeg har det også rigtig godt i Sønderjylland, og vi nyder at bo hernede. Jeg glæder mig til at fortsætte og være med til at få holdet højere op i tabellen i år og i de næste sæsoner, siger Tobias Møller.

Venstrefløjen blev i sæsonen 2020/21 kåret som Sæsonens Spiller i SønderjyskE.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke