Efter sommerpausen er vi nu igen klar til en ny sæson og vi starter hårdt ud med en 1/8 finale i Santander Cuppen, når Skjern onsdag aften gæster Broager Sparekasse Skansen.
Det er næsten en tradition at vi møder Skjern på dette tidspunkt i turnering og lodtrækningen magede det også sådan i år, så vi starter ud med et rigtig svært opgør.
Skjern har skiftet lidt ud både på træner posten hvor Henrik Kronborg nu står for spillekonceptet og på spillersiden råder holdet over to gode spillere på hver position, så vi skal op i højeste gear og får brug for publikums opbakning hvis vi skal videre i turneringen. Skjern vandet deres sidste testkamp mod Elverum og beviste at de er klar til sæsonen.
Vores egen opstart har på kampsiden været lidt svingende men den bedste præstation kom i kampen mod Kolstad hvor der var god sammenhæng i spillet. Nu bliver det så alvor og der er nu det hårde, intense arbejde i træningslokalet skal stå sin prøve.
Keeper Kasper Larsen ser frem til opgøret
– Ja det bliver fedt at skulle spille kamp igen og så starter vi jo lige på og hårdt med en vind eller forsvind kamp. Det bliver fantastisk at skulle spille i Broager Sparekasse Skansen igen og jeg har en tro på at vi sammen med vores fantastiske tilskuere kan skabe et godt resultat.
– Selv om det har været lidt svingende i opstarten har vi en rigtig god fornemmelse. Vi får hele tiden flyttet os i den rigtige retning og får lagt lag på vores spil.
– Vi har tidligere kæmpet os til gode resultater mod Skjern, men det kan vi ikke rigtig bruge til noget nu. Skjern er godt besat med mindst to gode spillere på alle positioner og det har vi selvfølgelig prøvet at forberede os, men den største fokus har været på os selv og på hvordan vi kan gøre hinanden gode. Jeg føler i hvert fald at vi er godt rustet.