én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Nederlag mod stærke BSH

Annonce

I lørdagens kamp mod BSH skulle vi forsøge at rette op på de seneste kampes dårlige resultater ved at hente point mod et BSH hold vi normalt har svært ved at få point imod.

Det lykkedes dog slet ikke efter et slutresultat på 19-31 efter 12-14 ved pausen.

I det første 30 minutter var vi rigtig godt med især båret frem af en fantastisk god defensiv, der både dæmmede op for indspil til stregen, men også havde held med parader og til at hjælpe Kasper Larsen i målet.

Vi var foran gennem en stor del af 1. halvleg med den største føring på 8-5 efter godt 17 minutter. Derefter brænder vi et par skud og BSH var desværre kyniske nok til at udnytte det til en række nemme scoringer ført til 8-8 og derefter var det os der måtte halse lidt bagefter. Stillingen ved pausen lød på 12-14 på trods af en række brændte muligheder.

At spillerne giver sig til det sidste blev godt illustreret af Tobias Møller der kastede sig efter en ellers tabt bold og formåede at slå den i mål til 12-13.

Starten på de sidste 30 minutter var et studie i hvordan man i løbet af få minutter kan tabe en ellers fin indsats på gulvet. Vi startede med at brænde de første mange chancer og pludselig havde stillingen ændret sig til 12-20 inden vi fik gang i scoringen i anden halvleg efter knap 10 minutter. Først efter 13 minutter fik vi igen bolden i kassen til 14-23 og da var kampen selvfølgelig afgjort.

Det hele endte med et klart nederlag på 19-31 og en SønderjyskE scoringsprocent på 45% og det er naturligvis ikke godt nok til point.

Skal vi tage noget positivt med fra kampen så er det at vi trods alt kommer frem til gode muligheder og at spillerne på intet slår op i banen. Nu skal der arbejdes hårdt både på træningsbanen, men også mentalt for at forbedre os og formå at få kampene og resultaterne til at gå vores vej.

Skuffelsen over resultatet lyste også ud af øjnene på Andreas Lang efter kampen

– Jeg synes vi spiller en OK første halvleg og vi føler egentlig at vi er godt med.

– Fra starten af 2. halvleg punkterer kampen lynhurtigt og så gør vi det svært for as selv fordi vi skyder for dårligt.

– Vores afslutninger har ikke den rigtige kvalitet og derfor taber vi så stort som vi gør.

SønderjyskE – Bjerringbro-Silkeborg 19-31 (12-14)

SønderjyskE : Nicolaj Jørgensen 4, Tobias Møller 4, Jacob Bagersted 3, Andreas Lang 3, Rune Sørensen 1, Oliver Eggert 1, Magnus Holpert 1, Sebastian Augustinussen 1, Kristian Stranden 1.

Bjerringbro-Silkeborg : Nikolaj Øris 6, Mads Lenbroch 5, Rasmus Lauge 5, Ludvig Hallbäck 3, Peter Balling 3, Alexander Lyngaard 3, Victor Ilsøe 2, Patrick Boldsen 2, William Bogojevic 1, Magnus Rahbek 1.

 

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Søndag D. 11. August 18:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    F.C. København
    FCK
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    3F Superliga
    Fredag D. 2. August
    AGF
    AGF
    4
    :
    0
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke