én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Mange udvisninger og brændte chancer var en dårlig cocktail

Annonce

I fredagens opgør mod Mors-Thy Håndbold skulle vi forsøge at genfinde melodien efter en halvsløj indsats i Kolding og et forventeligt nederlag mod GOG. Selvom der var gode takter ind i mellem lykkedes det bare ikke.

Symptomatisk for kampen starter vi med at blæse bolden ud over sidelinjen i det første angreb og efter en dårlig start kunne vi i det 6. minut se måltavlen blinke med 1-5. Efterhånden får vi dog momentum i kampen, især på baggrund af en god defensiv og i det 10 minut har vi chancen for at komme på 5-5, desværre brænder vi og i stedet er det gæsterne der slår kontra til 4-6.

Vi arbejder os mere og mere ind i kampen og på trods af mange udvisninger formår vi at holde fast og en dobbelt udvisning bliver også forvaltet flot, men det slider på kræfterne. Vi kommer på 13-13 kort før pausen og får også muligheden for en afslutning samtidig med pausefløjtet, desværre uden held. Dermed ender de første 30 minutter 13-13. Det var bestemt ingen god halvleg, men vi får os flot kæmpet tilbage.

Anden halvleg indledes med gæsterne i undertal og det udnytter Kristian Stranden med en scoring i tomt mål og en kontrascoring og vi er foran med 15-13. Efterfølgende bliver vi igen ramt af en dobbelt udvisning og momentum skifter igen til gæsterne. Vi fortsætter med at kæmpe og kommer også til fine chancer men ved 17-19 brænder vi og i stedet står der kort efter 17-20.

Fighten fortsætter og vi kommer på 20-21 efter en strafferedning af Kasper Larsen og en scoring af Frederik Ladefoged. Med lidt mere koldblodighed kunne vi i den periode, midt i halvlegen, have fået overtaget. I stedet er det gæsterne der trækker fra inden vi igen. næsten får kontakt ved 23-24. I de sidste 10 minutter har vi 8 afslutninger der ikke går i mål og så bliver det svært og det gamle mundheld om at man score på sine chancer kommer her til sin fulde ret.

Nederlaget blev på 24-30 og dermed er vi også dårligere end Mors-Thy, da vi vandt med 5 i det omvendte opgør.

SønderjyskE-Mors-Thy Håndbold 24-30 (13-13)

Målscorere for SønderjyskE: Kristian Stranden 7, Tobias Møller 6, Alec Smit 3, Frederik Ladefoged 3, Andreas Lang 2, Morten Bjørnshauge 1, Marcus Dahlin 1, Noah Gaudin 1.

Redninger: Kasper Larsen 6/33, Malthe Kronborg 0/3

Målscorere for Mors-Thy Håndbold: Mads Hangaard 11, Lasse Pedersen 5, Erik Toft 5, Bjarke Christensen 4, Sander Øverjordet 2, Tim Sørensen 2, Kasper Lindgren 1.

Redninger: Rasmus Henriksen 12/33, Rasmus Bech 4/6

Udvisninger: SønderjyskE 7, Mors-Thy 3

Straffekast: SønderjyskE 6, Mors-Thy 3

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke