én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Lokalopgør mod KIF onsdag aften

Annonce

Der er ny chef på bænken til onsdagens opgør mod KIF hvor vi skal forsøge at komme tilbage på sporet og se om vi kan hente point mod et hjemmehold der har vind i sejlene.

Efter et par turbulente sæsoner er KIF i den grad tilbage i den styrke klubben har været før i tiden. Der er blevet bygget et slagkraftigt hold op der med en fin kvalitet har præsteret på et højt niveau gennem de første 10 kampe hvor KIF står noteret for 14 point på ligaens 4. plads.

Sejrene er blandt andet kommet mod modstandere som TTH, Ribe-Esbjerg og Skjern så der venter os en stor opgave i Kolding. En af de spillere der er kommet til denne sæson er holdets topscorer, Bjarke Christensen som har scoret 72 mål i 10 kampe så han er en af mange der skal holdes et godt øje med.

Vi har ikke fået den pointhøst vi havde regnet med og det er en af grundende til at der nu er skiftet ud på cheftrænerposten hvor Rasmus Vandbæk overtager taktstokken.

At der er kommet ny cheftræner er i følge rutinerede Morten Bjørnshauge noget der skal udnyttes og omsættes til ny energi.

– Når resultaterne ikke er tilstede er fyringer en del af gamet, selv om det kan virke barskt. For os betyder det at vi skal udnytte forandringen til at komme med en fornyet energi og motivation og vise en trodsreaktion. Vi kan forhåbentligt bruge det til at vinde nogle procenter i forhold til at spille en hel god kamp.

– Jeg synes jo egentlig at vi har spillet rigtig god håndbold i vores kampe, perioderne med det gode spil har bare ikke varet længe nok. Vi skal have spillet sat sammen så vi kan præstere på topniveau i samtlige 60 minutter.

– Med hensyn til kampen i morgen har vi selvfølgelig også bidt mærke i at KIF spiller rigtig godt for øjeblikket. Det er en god trup med mange gode spillere og en af dem vi skal holde et godt øje med Erik Toft der besidder mange kvaliteter.

– Eller gælder det om at vi får base i en god defensiv og får sat en prop i og så skal vi ellers holde fast i det angrebsspil der har fungeret rigtig godt, hvilket også kan ses på det antal mål vi har scoret – slutter han

KIF Kolding-SønderjyskE spilles onsdag d. 9. november kl. 19.00 i Sydbank Arena.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 6. April 14:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Hobro IK
    HOB
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 30. Marts
    AAB
    AaB
    1
    :
    0
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke