én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Lokalopgør i Broager Sparekasse Skansen

Annonce

Der er lagt op til et nyt vigtigt opgør lørdag eftermiddag i HTH Herreligaen når vi tager imod KIF Kolding i en kamp hvor pointene er af stor betydning for begge hold.

Gæsterne fra KIF Kolding er placeret på tabellens fjerde plads efter en rigtig god sæson og kæmper for at holde den position så man kan få point med over i slutspillet.

For os gælder det om at hente en sejr så vi stadig kan være i spil til den 8. plads der giver adgang til slutspillet. Det bliver en yderst svær opgave, men som altid går vi ind til kampen med troen på egne evner.

KIF har spillet rigtig godt i denne sæson, men en sprudlende Bjarke Christensen der topper ligaens topscorerliste med 156 mål i 23 kampe, men han er blot en af mange profiler på det gæstende hold.

Vi har med 2 sejre i træk spillet os ind blandt et af de tre hold der skal kæmpe om den sidste plads der giver adgang til det forjættede land.

Cheftræner Rasmus Vandbæk glæder sig til kampen

– Vi har hørt at der stort set er udsolgt til kampen og vi håber at vores fantastiske fans vil lave en masse larm og give os den støtte der kan betyde alt. Når vi har hallen bag os giver det ofte de sidste procenter der kan gøre forskellen i en tæt kamp.

– Rent håndboldfagligt har vi brugt tiden til træning på at dygtiggøre os i de ting vi ved fungerer og har stort fokus på os selv i den proces. Det vi blandt andet træner er at vi bliver skarpere på at holde aftalerne og tro på eget koncept. Vi vil gerne bruge vores egne styrker til at gøre ondt på KIF.

– Vi har naturligvis også forberedt os på KIF og set på deres kompetencer. De har et af ligaens allerbedste forsvar med et par gode keepere og det udnytter de ofte til kontrascoringer, især i deres 1. bølge. Derfor bliver det, som altid, vigtigt at vi omgås bolden fornuftigt og få udnyttet vores muligheder til scoringer.

– Vi skal som altid hvile i vores stabile defensiv og bruge den som base og afsæt til at få afviklet kampen på vores præmisser.

Vi har alle mand klar til kampen og vi håber at vi kan få Broager Sparekasse Skansen til at koge med stemning og en masse god larm til støtte for vores lyseblå krigere.

SønderjyskE-KIF Kolding spilles lørdag d. 25. marts kl. 16.00 i Broager Sparekasse Skansen

 

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 24. Februar 14:00
    AaB
    AaB
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Træningskampe
    Fredag D. 12. Januar
    VFF
    Viborg
    2
    :
    1
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke