én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Kollektivet sejrede igen

Annonce

Søndagens kamp mod Lemvig-Thyborøn Håndbold var den tredje i rækken i kvalifikationskampene og som i de to foregående endte det med en sikker sejr  og dermed er vi stadig i kamp til førstepladsen i puljen.

Det var en kamp der aldrig blev helt så intens som man kunne forvente, og en kamp hvor holdene i de første 30 minutter skiftedes lidt til at have teten.

Efter at have været bagud med 2-3 fulgte en rigtig god periode hvor vi med 5 mål i træk kunne bringe os i front med 7-3 efter 10 minutter. En periode der også gav den første af tre redninger på straffekast af Kasper Larsen. Derefter fulgte en periode hvor LTH fik bedre fat, samtidig med vi sad lidt fast i angrebsspillet og efter 17 minutter var det igen helt lige.

I halvlegens afslutning fandt vi tilbage til det gode spil og kunne gå til halvleg med en føring på 18-13. Det var 30 minutter hvor vi gang på gang straffede gæsternes 7 mod 6 spil med scoringer i tomt mål samtidig med at August Wiger storspillede, både med egne scoringer men også med flotte assists.

Vi startede anden halvleg med en scoring af Oliver Eggert allerede efter 12 sekunder og kort efter en ny scoring til 20-13 og det var begyndelsen til enden for gæsterne, der aldrig rigtig blev lukket tilbage i opgøret. Undervejs var der et par rigtig flotte scoringer, blandt andet da Frederik Ladefoged på akrobatist vis fik fat i en indspilning og scorede til 24-19 og senere da samme spiller opfangede en aflevering fra Nikolaj Svalastog der på forunderlig vis fik bolden smidt bag om rundt om nakken på sig selv.

I kampens afslutning blev der skiftet flittigt ud og Pelle Mørk Andersen udnyttede en straffekast, han selv havde tilkæmpet sig, til en scoring og Malthe Kronborg i målet snuppede et straffekast ved 33-25.

Det hele endte med en overbevisende sejr på 34-26, fjerde kamp i træk hvor vi kom over 30 scoringer, så det er absolut godkendt.

Assistenttræner Rasmus Vandbæk var naturligvis godt tilfreds efter kampen

– Selv om jeg synes at vi i peioder sjusker lidt er vi rigtig godt tilfredse med den offensive del og de 34 mål og jeg synes også at vi spiller flot langt hen ad vejen.

– Med kampen i dag, og de første kampe i kval-spillet synes jeg også at vi får vist at vi er et bedre hold end tabellen i grundspillet gav udtryk for.

– Vi formår at få justeret undervejs i kampen og tilpasser os deres 7 mod 6 og deres 6 mod 6, hvorimod vi laver lidt fejl i forhold til deres spil 7 mod 5, men heldigvis ikke noget der får betydning.

– Der er store roser til August Wiger der spiller en fremragende kamp og selvfølgelig også til Kasper Larsen der ender på en redningsprocent på 39 og snupper tre straffekast. Det er også vigtig at sige at uanset hvor mange spilleminutter den enkelte spiller får går alle uden undtagelse ind og leverer lige nøjagtig det der forventes og det er med til at sikre den sejr kollektivet slås for.

SønderjyskE – Lemvig-Thyborøn Håndbold  34-26 (18-13)

Målscorere for SønderjyskE : August Wiger 8, Nikolaj Svalastog 5, Alec Smit 4, Andreas Lang 4, Frederik Ladefoged 4, Oliver Nøddesbo 3, Kristian Stranden 2, Pelle Andersen 1, Morten Bjørnshauge 1, Viktor Nevers 1, Tobias Møller 1.

Redninger: Kasper Larsen 15/39, Malthe Kronborg 1/2

Målscorere for Lemvig-Thyborøn Håndbold : Mads Hansen 5, Jorn Smits 4, Thomas Damgaard 4, Niels Lindholt 2, Nicolai Hvid 2, Nicolaj Spanggard 2, Jacob Hessellund 2, Rasmus Porup 2, Amadeus Hedin 1, Mikkel Sandholm 1, Frederik Iversen 1.

Udvisninger: SønderjyskE 3, Lemvig-Thyborøn 2.

Straffekast: SønderjyskE 1/3,  Lemvig 0/4

 

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 24. Februar 14:00
    AaB
    AaB
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Træningskampe
    Fredag D. 12. Januar
    VFF
    Viborg
    2
    :
    1
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke