én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Klavs Bruun ser frem til sæsonstarten i HTH Herreligaen

Annonce

Fredag aften lægger Broager Sparekasse Skansen gulv til sæsonens første kamp i HTH Herreligaen. Cheftræner Klavs Bruun Jørgensen ser frem til ligasæsonen efter en god, lang optakt med spillerne.

Fredag klokken 18.30 er ventetiden forbi. Så kastes den første bold i HTH Herreligaen i 2022/2023-sæsonen.

Jo, det var bestemt spændende og seværdigt, da vi tyvstartede sæsonen med en pokalkamp mod Skjern Håndbold i sidste uge, men det er nu, det lange, seje træk i ligaen begynder.

For cheftræner Klavs Bruun Jørgensen har det været den første sæsonoptakt med spillerne, efter han i sidste sæson blev kastet hovedkulds ind i sæsonen efter afskeden med Jan Pytlick i november 2021.

– Vi glæder os alle til at komme i gang med HTH Herreligaen igen. Det er her sæsonens helt store udfordringer venter, og vi ser frem til en lang, spændende sæson, hvor ambitionen er at komme med i slutspillet, siger Klavs Bruun Jørgensen.

– Det var en spændende og lærerig periode, da jeg overtog holdet midt i sæsonen sidste år, men jeg må sige, at jeg foretrækker denne måde at arbejde på. Nu har vi haft den forberedelse, som vi har ønsket, og jeg har i højere grad kunne være med til at påvirke tingene. Jeg tror på, at det denne gang i højere grad er en samlet enhed, vi sender på banen i Broager Sparekasse Skansen.

– I sidste sæson spillede vi nogle virkelig gode kampe, hvor vi også slog nogle af de store hold, men til gengæld havde vi også for store udsving mod flere af de hold, vi skal kunne måle os med. Mit håb og mine forventninger i denne sæson er, at vi har hævet vores bundniveau og vil være mere kontinuerlige i vores udtryk. Vi har haft en god optakt, og vi går ind til sæsonen med optimisme og fremskudte brystkasser, siger Klavs Bruun Jørgensen.

Cheftræneren håber også, at SønderjyskE Herrehåndbold særligt på hjemmebanen i Broager Sparekasse Skansen vil være et modbydeligt hold at spille imod.

– Broager Sparekasse Skansen har i mange sæsoner været en af landets allerbedste hjemmebaner, og det skal være et sted, hvor modstanderne ikke kan lide at komme. Jeg kan kun opfordre til, at tilskuerne igen bakker massivt og højlydt op, så vi sammen kan få en masse gode oplevelser her i Sønderborg. Jeg glæder mig til at se alle de lyseblå supportere i hallen igen, og forhåbentligt kan vi komme godt fra land i ligaen med en premieresejr over Lemvig-Thyborøn, siger Klavs Bruun Jørgensen.

Der er kampstart i Broager Sparekasse Skansen fredag klokken 18.30.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke