Når vi får besøg af KIF Kolding skal vi forsøget at fortsætte de fine præstationer vi har vist i de foregående kampe, senest med udesejren over GOG.
Gæsterne har efter en lidt sløj start på sæsonen igen fået vind i sejlene med sejre over Skjern og Ribe-Esbjerg i de seneste to opgør. Dermed har KIF bevæget sig væk fra sidstepladsen og i den nuværende forfatning er det et rigtigt farligt hold at spille imod.
Vi skal forsøge at holde fast i vores flotte præstationer og gerne blive ved med at bygge på. Basis skal stadig være en stærk defensiv hvor vi skal forsøge at få udbytte af vores store fysik og i den anden ende skal vi igen sørge for at få bolden smidt i kassen når chancen byder sig.
Assistenttræner Lasse Folkmann glæder sig til kampen
– Det er altid en fornøjelse at tage imod Kolding især på vores fantastiske hjemmebane.
– Opgøret i Kolding i starten af sæsonen var en tæt og fysisk kamp og der regner vi også med at kampen lørdag eftermiddag bliver. Kolding har været gode i de seneste par kampe, så vi har selvfølgelig kigget på det de er lykkedes med og forsøge at stoppe det. Ligesom os er KIF et fysisk stærkt hold og den kamp i kampen skal vi prøve at vinde.
– Et af Koldings stærke våben er deres 7 mod 6 spil og det har naturligvis forberedt os på.
– Men mest af alt handler det om vores egen præstation og vi VIL fortsætte den opadgående kurve og vi vil gøre alt for at give vores trofaste fans to point i en propfyldt Sydjysk Sparekasse SKANSEN. Vi er klar.
SønderjyskE-KIF Kolding spilles lørdag d. 9. december kl. 15.00 i Sydjysk Sparekasse SKANSEN