én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Kæmpe drama og revanche mod KIF

Annonce

Vi skulle i tirsdagens kamp mod KIF forsøge at revanchere nederlaget fra sæsonens første opgør og efter et kæmpe drama kunne vi juble over sejren og de to point.

Sejren blev sikret i det sidste sekund, da keeper Kasper Larsen, godt hjulpet af sit forsvar, kunne læse Peter Ballings afslutning og holde bolden på den rigtige side af stregen så vi kunne gå fra banen som sejrherrer med cifrene 29-28.

Assistenttræner Rasmus Vandbæk er da også ganske godt tilfreds trods en puls der i de sidste 30 sekunder nok nærmede sig 300.

– Allerførst vil jeg sige at det var en kæmpe fornøjelse at spille i Broager Sparekasse Skansen igen. Den stemning der er og den opbakning vi får, også når det brænder på betyder vanvittig meget for os og mit håb er at endnu flere vil komme næste gang så vi kan få fyldt hallen.

– Vi får en forrygende start på kampen og det er vi selvfølgelig rigtig godt tilfredse med, til gengæld er vi trætte af at vi efterfølgende får lavet lidt for mange tekniske fejl. Dermed lukker vi KIF ind i kampen igen, hvor vi med lidt mere coolness måske kunne have lukket kampen allerede i dens indledning. Det er helt klart en af de ting vi skal arbejde med, vi skal have kynismen til at afgøre kampene og slå til på de rigtige tidspunkter.

– Det er en af de ting der er svære at træne, men den kommer i kraft af den selvtillid man får når man vinder kampe og får troen på at konceptet virker.

– Vi kan dog heller ikke tage modstanderen ud af ligningen og jeg synes at KIF spiller en rigtig god kamp og især Chris Jørgensen der laver en stor præstation i de sidste 30 minutter. Jeg finder dog at vi vinder fortjent og det er for os en vigtig og en god sejr der viser at vi er på rette vej. Der var mange gode takter, men bestemt også ting vi skal arbejde på, blandt andet kynismen.

– Hele holdet bidrager til sejren og alle kommer ind og bidrager på de rigtige tidspunkter på et rigtig højt niveau. Marcus Dahlin fik måske ikke så meget spilletid, men bidrog både med mål og assists på vigtige tidspunkter, August Wiger laver et par vigtige mål i slutfasen og Andreas Lang spiller en rigtig flot kamp, men stor ros til alle for at slå til og bidrage med det vi kalder plusaktioner.

Med sejren rykker vi forbi KIF i tabellen endda med en kamp mindre.

SønderjyskE-KIF 29-28 (13-11)

Målscorere for SønderjyskE: Andreas Lang 6, Kristian Stranden 5, Noah Gaudin 4, Alec Smit 3, Tobias Møller 3, Oliver Nøddesbo 2, Morten Bjørnshauge 2, August Wiger 2, Marcus Dahlin 1, Frederik Ladefoged 1.

Redninger: Kasper Larsen 11/37, Malthe Kronborg 1/2

Målscorere for KIF: Andreas Flodman 7, Chris Jørgensen 7, Benjamin Pedersen 5, Peter Balling 5, Vetle Rønningen 1, Emil Jessen 1, Jens Peschardt 1, Jesper Pedersen 1.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke