én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Internationalt tophold kommer på besøg

Annonce

Når vi søndag eftermiddag tager imod GOG er det samtidig et internationalt tophold i fin form der besøger Broager Sparekasse Skansen.

GOG har udover en flot sæson i den hjemlige liga også gjort det rigtig godt i Champions League hvor det tyske mesterhold fra Magdeburg er blevet besejret på Fyn og i den seneste kamp fik de gulblusede presset tyskerne til det yderste i et tæt opgør på udebane.

I den hjemlige liga ligger GOG alene på første pladsen med 29 point for 16 kampe så der venter os en yderst vanskelig kamp mod et hold der er besat med store profiler over hele linjen.

Sidst vi spillede i Broager Sparekasse Skansen vandt vi over Skjern efter en meget flot indsats hvorefter vi måtte indkassere et nederlag på udebane mod BSH. Vi skal forsøge at udnytte hjemmebanen og den utrolig flotte opbakning vi oplever her til at at holde fast i de gode præstationer og forhåbentlig kunne presse GOG gennem alle 60 minutter.

Cheftræner Rasmus Vandbæk siger op til opgøret

– Der venter os en stor og svær opgave mod et hold der er i stand til at presse de bedste europæiske hold i deres Champions League kampe.

– Vi vil forsøge at presse GOG og håber at vi kan hente den samme opbakning som hidtil på hjemmebane og at det måske kan hjælpe os til point. Vi har trænet rigtig godt i den forgangne uge hvor et af de store fokuspunkter har været at få styr på vores returløb. Vi ved godt at det er absolut nødvendigt når man spiller mod GOG.

– Ellers har vi haft kig på vores egne dyder og værdier, især hårdt arbejde. Vi ved at vi kommer til at arbejde hårdt og vi vil forsøge at gøre kampen så hård for GOG som muligt, så de kommer til at kæmpe for deres scoringer og ikke får for mange lette mål. Det bliver meget afgørende at vi behandler bolden ordentligt når vi har den, kommer til fornuftige afslutninger og får den smidt i kassen når muligheden byder sig.

– Vi tror naturligvis på det og er klar til at gøre alt der står i vores magt for at yde en indsats der i bedste fald vil resultere i point.

Træneren har alle mand klar til kampen der spilles søndag d. 11. december kl. 16.00 i Broager Sparekasse Skansen så kom i hallen og støt drengene i den sidste hjemmekamp i år.

Du kan læse kamp-magasinet til søndagens opgør her:
https://joom.ag/L35d

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 24. Februar 14:00
    AaB
    AaB
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Træningskampe
    Fredag D. 12. Januar
    VFF
    Viborg
    2
    :
    1
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke