én landsdel
ét sammenhold

Annonce

HØJ blev nedkæmpet

Annonce

Lørdagens træningskamp mod HØJ der endte med en SønderjyskE sejr på 31-28, bød på et gensyn med Alexander Hansen der tidligere har spillet i den lyseblå trøje.

Derudover har HØJ en række profiler på holdkortet i form af Bo Spellerberg, Frank Mikkelsen, Søren Haagen og Morten Slundt, men denne lørdags mest spændende spiller for gæster var Marcus Stroustrup der gang på gang gik på kant af det lyseblå forsvar.

Vi var stadig uden Lang der er syg og Nevers der er med U-19 landsholdet, men med debut til Mikkel Muurholm der i sin første kamp fik scoret et et mål da han kom på banen.

Det var et rigtig intenst opgør hvor der var mange kampe i kampen og det var tydeligt at begge hold, ud over at prøve forskellige konstellationer og spillede for at vinde.

For os var der som i de forrige kampe ting der fungerede rigtig godt og ting der skal arbejdes videre på, hvilket ikke er unaturligt på dette tidspunkt af forberedelsen. Efter en lige indledning hvor holdene fulgtes ad og hvor Tobias med en fantastisk skruebold fra fløjen bragte os foran 4-3, var det gæsterne der fik overhånden. Vi havde lidt svært ved at dæmme op for de rapfodede gæster og manglede lidt stabilitet i defensiven. Det bevirkede at gæsterne ganske kort før pausefløjtet var foran med 13-15, men en scoring af Alec Smit i de døende sekunder på trods af et kæmpe skub i ryggen i en kontra gjorde at holdene gik til pause med 14-15 på tavlen.

I de sidste 30 minutter kom der mere bid i forsvarsspillet og langsomt men sikkert fik vi tilkæmpet en føring i det 34. minut på et mål af Marcus Dahlin efter et lækkert vip ind i feltet af Noah Gaudin. Føringen blev udbygget og da HØJ forsøgte sig med spillet 7 mod 6 svarede Sveinn Johannsson igen med en scoring i tomt mål. Med 3 minutter tilbage var det Marcus Dahlin der med sin 4 scoring udnyttede et tomt mål til at afgøre kampen ved 29-24.

I kampens slutning fik gæsterne pyntet lidt på resultatet der lød på 31-28.

Stregspiller Morten Bjørnshauge siger følgene om kampen

– Med 31 mål må vi sige at angrebsspilet fungerede OK. I forsvarsspillet synes jeg at vi mangler noget fundament og vi kæmper lidt med at få vores 6-0 til at fungere optimalt. Vi har svært ved at tackle deres brede pres og der føler jeg at vi skal blive bedre til at omstille os. Det positive er at vi, ligesom i de foregående kampe, er i stand til at skrue op for niveauet og afgøre kampen til vores fordel.

– Når vi går i gang med turneringen skal vi bare være klar over at vi ikke får en halvleg til at indstille os, da skal vi være klar fra start.

SønderjyskE-HØJ 31-28 (14-15)

Målscorere for SønderjyskE:

Frederik Ladefoged, Marcus Dahlin, Kristian Stranden og Alec Smit hver 4, Noah Gaudin 3, Thomas Mogensen, Sveinn Johannsson, Morten Bjørnshauge og August Wiger hver 2, Nikolaj Svalastog, Oliver Eggert, Tobias Møller og Mikkel Muurholm hver 1.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke