én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Giv et pund kaffe og støt varmestuen, Herberg Alberta og ungeherberget Alma

Annonce

Søndag den 23. april møder vi Nordsjælland Håndbold, og sammen med Kirkens Korshær i Sønderborg samler vi kaffe til byens herberge.

Det betyder, at vi opfordrer tilskuere og samarbejdspartnere til at støtte op om tiltaget ved at medbringe ubrudte poser med malet kaffe, der indsamles og videregives til Kirkens Korshær i Sønderborg. Her er virkelig basis for at gøre en håndgribelig forskel for de udsatte i Sønderborg, fortæller administrationschef i SønderjyskE Herrrehåndbold, Christina Nissen:

– En god kop kaffe kan være en lille ting, men vi ved alle, hvordan den kan være en katalysator for en nærværende snak. Den er altså en god varmekilde – både for krop og sjæl. Vi håber at mange af vores tilskuere, sæsonkortholdere og samarbejdspartnere vil bakke op om det gode formål og husker at lægge en ekstra pose kaffe eller to i indkøbskurven, når de handler ind i denne uge, så vi sammen kan give til, og hjælpe, nogle af vores udsatte her i Sønderborg.

– Vi i SønderjyskE Herrehåndbold er bevidste om, at vi har et socialt ansvar, og at vi skal give tilbage til lokalområdet. Med denne aktion vil vi gøre en indsats, der er til glæde og gavn for socialt udsatte, slutter Christina Nissen.

Hos Kirkens Korshær i Sønderborg glæder Forstander og Korshærsleder, Vivi Ravnskjær Terp, sig over tiltaget.

– I løbet at et år brygger vi mange kopper kaffe, og de bliver drukket lige så hurtigt. I vores varmestue og på herbergerne kommer mennesker som du og jeg, der af den ene eller anden grund har mødt svære udfordringer i løbet af deres liv. De udfordringer har de ofte stået helt alene med. Mange kommer hos os, fordi her er der nogen, der vil dem og ser dem menneske til menneske. Samtalen glider lidt lettere, når man mødes over en kop kaffe, det kender vi alle, tror jeg.

– Vi er utroligt taknemmelige over, at SønderjyskE Herrehåndbold tænker på mennesker i udsathed og støtter vores arbejde blandt hjemløse og udsatte i varmestuen og herbergerne. De mange pund kaffe er et vigtigt bidrag til vores sociale arbejde, fortæller Vivi Ravnskjær Terp.

JDE var hurtige til at give 25 poser kaffe, og Broager Sparekasse Skansen har siden givet tilsagn om, at de også ønsker at donere. Vi håber, at mange flere ønsker at følge trop.

Du kan finde billetter til kampen mod Nordsjælland Håndbold, hvor indsamlingen finder sted, lige her. Det er naturligvis også muligt at aflevere sin kaffe uden en billet til kampen.

Lidt info om Kirkens Korshær:

Kirkens Korshær Sønderborg består af en varmestue, Herberget Alberta og Ungeherberget Alma, som er midlertidigt ophold for hjemløse. Alle pladser på vores herberger er desværre næsten altid optaget. Der kommer dagligt 40-50 mennesker i varmestuen for et måltid mad, en kop kaffe, en snak, hjælp og støtte.

På billedet ses fra venstre: SønderjyskE’s Jacob Bagersted, Jannie Hansen, afdelingsleder for ungeherberget Alma, Pia Christensen, afdelingsleder for varmestuen og Rikke Aagaard Petersen, afdelingsleder for Herberget Alberta.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke