én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Forløsning i Skive

Annonce

Efter en kamp i Ringsted hvor vi var langt fra det niveau og udtryk vi vil være kendte for skulle vi forsøge at rette op disse ting i torsdagens opgør i Skive.

Heldigvis lykkedes missionen og efter en kamp hvor vi aldrig var bagud kunne vi juble over sejren på 28-32. Sejren blev grundlagt i de første 30 minutter hvor vores angrebsspil var på et rigtig højt niveau og hvor Kasper Larsen i målet startede ud som lyn og torden og gang på gang forhindrede skibonitterne i at score.

Assistenttræner Rasmus Vandbæk er da også glad for sejren og det udtryk der blev vist i kampen.

– Det var lidt af en forløsning og der var da også en ualmindelig god stemning i omklædningsrummet efter kampen.

– Ikke mindst er vi glade for det udtryk og den indstilling spillerne viste, det er både vi og de meget stolte af. Vi var meget kede af den præstation vi viste i TMS kampen. Der skal lyde et stort cadeau til TMS som spillede en fin kamp, men vi var bestemt ikke tilfredse med den måde vi fik vist os frem.

– Vi havde en rigtig god onsdags træner hvor vores fysiske træner sørgede for at kroppene igen blev fit for fight, vi havde en god snak om vi gerne vil være og hvordan vi viser det og så fik vi os godt forberedt på Skive ved hjælp af video. Dermed fik vi både krop og hoved gjort klar til til kampen i Skive.

– Vi spiller rigtig flot offensivt i de første 30 minutter med hele 19 scoringer og sad oven i købet med fornemmelsen af at vi kunne have lavet et par stykker til. Defensiven står til tider også super godt, men vi oversatser lidt i et par situationer og det gør at Skive kommer lidt for nemt til scoring.

– I halvlegen snakkede vi om at vi skulle holde disciplinen og det lykkedes også godt langt hen ad vejen, men det bliver lidt mere nervøst. Skive kommer dog aldrig tættere på end 2 mål og vi får lukket kampen til egen fordel. Vi leverer på et højt niveau kun 48 timer efter en skidt kamp, så vi kan godt være stolte.

– Ud over at der er stor ros til spillerne skal folkene omkring holdet også have stor ros. Vores holdledere, sundhedsstab og fysiske trænere med flere leverer et kæmpe arbejde og sørger for at alt fungerer uden for banen, så vi kan præstere inde på de 20×40 meter.

Skive fH – SønderjyskE 28-32 (15-19)

Målscorere for SønderjyskE : Andreas Lang 9, August Wiger 5, Noah Gaudin 4, Kristian Stranden 3, Frederik Ladefoged 3, Tobias Møller 3, Nikolaj Svalastog 1, Oliver Eggert 1, Morten Bjørnshauge 1, Marcus Dahlin 1, Viktor Nevers 1.

Målscorere for Skive fH : Mads Lønborg 7, Magnus Jensen 6, Andreas Rasmussen 6, Matias Damgaard 3, Magnus Sønnichsen 2, Frederik Sass 2, Tobias Rasmussen 1, Anders Gade 1.

Udvisninger: SønderjyskE 4, Skive 4

Straffekast: SønderjyskE 2, Skive 4.

 

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 6. April 14:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Hobro IK
    HOB
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 30. Marts
    AAB
    AaB
    1
    :
    0
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke